Universiteter og institutioner

Nedenfor kan du læse om en række uddannelser der udbydes på de danske universiteter og institutioner, som har relevans for børnekulturområdet.

Find en forsker på:  

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Center for Børnelitteratur

Centeret er forpligtet til at drive forskning i børnelitteratur på højeste niveau. Forskningen kan være både æstetisk, sociologisk, psykologisk og formidlingsmæssigt orienteret. Der samarbejdes med andre forskningsinstitutioner og -miljøer, både i og uden for Danmark. Centerets forskere vil desuden indgå i udviklings- og evalueringsprojekter. Endelig kan centeret løse konkrete forskningsopgaver for fx institutioner og organisationer.
Der tilbydes i et vist omfang vejledning for studerende, som skriver speciale inden for børnelitteratur ved mellemlange og højere uddannelser, fx Danmarks Pædagogiske Universitet og universiteterne. Der søges indgået egentlige aftaler med andre uddannelsesinstitutioner om sådanne vejledningopgaver, som vedrører forskning og forskningslignende aktiviteter.

Institut for Pædagogik

Institut for Pædagogik beskæftiger sig med den kontekst, som læring, opdragelse, undervisning og uddannelse foregår i.
Denne kontekst er:

*historisk: Hvad er opdragelsens og uddannelsens historie?
*samfundsmæssig: Hvilke institutioner, hvilket samfund og hvilken  kultur foregår opdragelse og uddannelse i?
*refleksiv: Hvordan fastsætter et samfund målene for opdragelse og uddannelse i form af begreber om dannelse og almendannelse? Hvordan reflekterer et samfund opdragelse og uddannelse som fænomen?

Institut for Pædagogik er derfor rammen for pædagogik som historie, samfundsvidenskab og filosofi.

Institut for didaktik 

Institut for Didaktik beskæftiger sig med den målrettede stimulering af læring i forholdet mellem underviseren, den lærende og et givet stof eller pensum.

Dette forhold betegnes ifølge traditionen som et didaktisk forhold og var tidligere reserveret til opdragelses- og uddannelsesinstitutionerne. I dag finder man forholdet overalt, også i forholdet mellem coach og klient eller mellem leder og medarbejder i en lærende organisation.

Institut for Didaktik har de formelle opdragelses- og uddannelsesinstitutioner som kernefelt, men beskæftiger sig også med de mange andre processer i samfundet, der kan beskrives som et forhold mellem underviseren, den lærende og stoffet.

Institut for læring

Ved Institut for Læring defineres læring bredt som tilblivelsesprocesser for individer/subjekter, institutioner/organisationer og samfund/kulturer. Heri indgår både kvalificering (tilegnelse af færdigheder og viden), socialisering (blive del af 'noget', en sammenhæng/kontekst) og subjektivering (træde frem som noget unikt).

Definitionen af læring som tilblivelse omfattende kvalificering, socialisering og subjektgørelse betyder, at læring er et samtidigt ontologisk og epistemologisk fænomen. Denne definition favner læring på subjekt-, organisations- og samfundsmæssigt niveau.

Subjektet anskues som et biologisk, historisk og kulturelt fænomen; organisationen som både materialitet, emotion, æstetik og etik; og samfund som internationale og kulturelt komparative. I denne forståelse folder læring sig ud som en kontinuerlig vekselvirkning mellem proces og produkt/resultat. Læring er med andre ord ikke kun proces, men rummer en kontinuerlig rytme mellem bestræbelse (intentionel/ikke intentionel proces) og fuldendelse (produkt/resultat).

Center for Grundskoleforskning

Center for Grundskoleforskning beskæftiger sig med forskningspolitisk centrale temaer inden for det danske grundskoleområde, herunder bla. undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer, nationale og internationale komparative undersøgelser og skolepolitik.

Dets fokus er evidens: Hvad virker/virker ikke, og hvorfor virker nogle ting bedre end andre? Men også: Hvad betyder "evidens" i en pædagogisk forskningskontekst?

Instituttet for Fremtidsforskning

Hver dag træffer virksomheder og organisationer valg. Strategiske valg, der ofte skal træffes hurtigt, og som har stor betydning for fremtiden.
Hos Instituttet for Fremtidsforskning hjælper vi med at opstille valgmuligheder, og vi bidrager med viden og inspiration. Vi analyserer de tendenser og trends, der former fremtiden nationalt og internationalt, og vi rådgiver om fremtiden ved hjælp af analyser, seminarer, foredrag, rapporter og tidsskrifter.
Instituttets formål er at styrke beslutningsgrundlaget i virksomheder og organisationer ved at skabe bevidsthed om fremtiden og synliggøre dens betydning i nuet.

IVA - Det Informationsvidenskabelige Akademi

(Tidligere Danmarks Biblioteksskole) 

 

Institut for Kultur og Medier har sine særlige fokusområder inden for biblioteks- og informationsvidenskaben. Disse fokusområder kan karakteriseres i forhold til informationsbegrebet, informationsformidlingen og tilgangen til information og informationsformidling. Begrebet information omfatter både fakta og fiktion; ord, billeder og lyd samt kombinationen af disse i multimedier. På Danmarks Biblioteksskole spænder den videnskabelige beskæftigelse med kommunikation og formidling af information fra den specifikke informationssøgning over vidensorganisation til de sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, som biblioteks-, dokumentations- og informationsområdets kommunikation og formidling af information finder sted inden for.

Københavns Universitet

Institut for Medier, Erkendelse og formidling

Instituttets fire afdelinger – Film- og Medievidenskab, Filosofi, Pædagogik og Retorik – behandler tilsammen grundvilkår for menneskelig erkendelse og kommunikation som de kommer til udtryk i forskellige institutioner og medier under skiftende historiske og samfundsmæssige omstændigheder.

Instituttet rummer inden for dets felter international og samfundsrelevant forskning og uddannelser fra BA- til ph.d.-niveau. Instituttets forskere samarbejder i udstrakt grad med forskere inden for andre fagområder og med forskere fra en bred vifte af universiteter over hele verden.

Instituttets vision og virke er nøjerer angivet, dels i strategier for forskning, uddannelse og formidling, dels i institutkontrakter. Sidstnævnte findes til højre

Institut for Idræt

Institut for Idræt er Danmarks førende inden for forskning, uddannelse og formidling af idræt. 

Institut for Idræt blev oprettet den 1. september 1997 som resultat af en sammenlægning af Center for Idrætsforskning, Danmarks Højskole for Legemsøvelser og Laboratoriet for Human Fysiologi.
 

Institut for Psykologi

Institut for Psykologi på Københavns Universitet er Danmarks største psykologiske forsknings- og uddannelsesinstitution.

Ved siden af bachelor og kandidat- og phd-uddannelserne i psykologi udbydes en række korterevarende uddannelsesforløb.

Instituttet bidrager til frontforskningen i kognitionspsykologi, neuropsykologi, klinisk psykologi, samt i studiet af personlighed og udvikling i samspillet mellem individ, kultur og samfund. 

Roskilde Universitetscenter

Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning befinder sig i skæringsfeltet mellem humaniora og samfundsvidenskab, og er bredt funderet i sin tilgang til psykologi og uddannelsesforskning, blandt andet ved at der inddrages discipliner fra antropologi, sociologi, filosofi, biologi og historie.

Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning udnytter den synergi, der ligger i fagenes mange berøringsflader, samtidig med at de to videnskabers særskilte profiler fastholdes.

Instituttet varetager forskning, uddannelse, formidling samt omfattende ekstern virksomhed med henblik på vidensdeling og kompetenceudvikling. Instituttet prioriterer tværfagligt samarbejde og interdisciplinære tilgange i overensstemmelse med RUC’s overordnede målsætninger.

Både i uddannelser og forskning vægter instituttet faglig og samfundsmæssig relevans højt – og anser det som særligt vigtigt at være katalysator for udvikling af problem- og projektbaserede uddannelsesformer, som værner om kritisk stillingtagen.

Instituttet udvikler viden, der er orienteret mod at afdække betingelserne for øget velfærd, velstand og social bæredygtighed.

Syddansk Universitet

Institut for Idræt og Biomekanik

Instituttets forskning, undervisning og videndeling tager udgangspunkt i studier af humane bevægelser og bevægeapparatet i bredeste forstand. Forskningen spænder fra et humanistisk-samfundsvidenskabeligt perspektiv på forholdet mellem bevægelse, kultur, sundhed og samfund til et biologisk-medicinsk, herunder bevægeapparatets normale funktioner og dets lidelser og dysfunktioner.

I den træningsvidenskabelige forskning sættes særligt fokus på fysisk aktivitet i et livsforløbsperspektiv, hvor målgrupperne er: børn – voksne – ældre. Træning og fysisk aktivitet ses som middel i forebyggelse, sundhedsfremme, behandling, genoptræning og rehabilitering.

Ud over den basale forskning fokuserer instituttet især på interventionsforskning og implementering, herunder udviklingen af evidensbaserede behandlingsformer, samt best practice og kvalitetssikring inden for undervisning, forebyggelse, fitness og sundhedsfremme.

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 

MVU/CVU Pædagogik (IPFU) er et initiativ, som påbegyndtes 1.2.2001 med oprettelsen af Institut for Pædagogisk Forskning og Udvikling.
Instituttet blev etableret i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og otte af regionens lærer- og pædagogseminarier og placeret på Syddansk Universitet i Kolding. I 2005 fusionerede institutterne Dansk Institut for Gymnasiepædagogik og Institut for Filosofi og Religionstudier (IFPR).

Det overordnede formål for enheden er at styrke den pædagogiske forskning i Danmark med fokus på professionselementet, hvad der gøres gennem følgende aktiviteter:

*forskeruddannelse- og anden universitetsuddannelse inden for pædagogik
*forsknings- og udviklingsprojekter, herunder erfaringsopsamling og opkvalificering af udviklingsarbejde
*efter- og videreuddannelse af seminarielærere samt lærere og pædagoger fx gennem udvikling af masteruddannelser og sikring af seminarielærernes adgang til visse af universitetets kandidatuddannelser
*kurser/seminarer, konferencer
*opbygning af netværk mellem instituttets videnskabelige medarbejdere og seminariernes lærere samt tilsvarende forskningsmiljøer i Danmark og i udlandet.

MVU/CVU Pædagogiks faglige profil er i udgangspunktet kulturelt orienteret, foreløbigt med følgende fokusområder:

*uddannelseskultur, herunder institutions- og skolekultur, samt uddannelseskulturel identitet
*børne- og ungdomskultur, IKT og æstetiske læreprocesser
*kulturelle dimensioner i det socialpædagogiske arbejde, herunder narrativitet, integration og mønsterbrydning

Århus Universitet

Europæiske Kulturstudier

Formålet for Center for Europæiske Kulturstudier med Afdeling for Kønsforskning ved Aarhus Universitet er at styrke forskning og undervisning i kulturstudier. Kulturstudier er inspireret af det tværfaglige område, der i den angelsaksiske verden betegnes Cultural Studies. Denne betegnelse dækker over et felt, der med udgangspunkt i kulturbegrebet både søger at åbne nye, teoretiske veje for kulturanalyse og at udvide det materiale, der lader sig analysere som kultur.
For såvel kønsforskning som Europastudier har det kulturelle aspekt stået i centrum for forskning og uddannelse. Moderne kønsforskning er tæt forbundet med kulturstudier. I USA har Gender Studies udgjort et af de kerneområder, hvorfra Cultural Studies har udviklet sig. Europastudier, som det er blevet udviklet ved Aarhus Universitet, er også stærkt præget af interessen for det kulturelle felt. Her adskiller det sig markant fra de mere traditionelle, samfundsvidenskabelige Europastudier, man kan finde andre steder.
Center for Europæiske Kulturstudier med Afdeling for Kønsforskning danner rammen om et forsknings- og undervisningsmiljø, hvor studiet af kultur står i centrum. Centret ser det som sin forpligtelse at udvikle arbejdet med det tværfaglige, kulturelle felt. Dette arbejde vil danne grundlag for forskning og uddannelse inden for centrets kerneområder: kønsforskning, Europastudier og studiet af nordisk kultur.

Institut for Æstetiske Fag

Vi forsker og underviser i kunstneriske og andre æstetiske udtryksformer og deres kulturelle og historiske funktioner. Vi inddrager analytiske og praktiske sider samt teoretiske og historiske dimensioner - ofte i samarbejde med andre fag og med partnere uden for universitetet.

Den grundlæggende forsknings- og undervisningsindsats foregår ved følgende afdelinger:

Vi tilbyder uddannelser fra begyndelsestrin til kandidat- og ph.d. uddannelser. Centrene for Retorik og for Museologi og Multimedieuddannelserne tilbyder specialiserede uddannelser som supplerings- og masteruddannelser.

Derudover huser instituttet forskerskolen Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse, hvor yngre forskere får en 3-årig forskeruddannelse, samt Æstetikbiblioteket

Sidst opdateret  7. februar 2012