Ole Henrik Hansen
Stilling: Forsker - Ph.d. Stipendiat
Uddannelse: Cand.pæd. Master of Arts in education
Institution: Danmrks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for didaktik
Adresse: Tuborgvej 164, 2200 København NV
Tlf: +88889859 / 22916518
Email: ohh@dpu.dk
Hjemmeside: www.dpu.dk/om/ohh
Faglig præsentation
Didaktisk bestemmelse af en inkluderende almen pædagogik for det 0-3 årige barn i vuggestuen.
Periode: 01.08.2009 - 31.07.2012 (forventet) For at imødegå ulighedsproblemet og fremme inklusion opstilles hypotesen, at der må udvikles en pædagogik, der balancerer omsorg og intentionel læring med vægt på barnets kropslighed og sprog. Set i ... Early years transition programme EASE.
Periode: 01.01.2009 - 01.01.2011 (forventet). Støtte overgangen fra børnehave til skole. Signalement af sprogpædagogik i danske daginstitutioner og børnehaveklasser.
Periode: 01.04.2009 - 20.12.2009 (forventet) Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af sprogpædagogik (early literacy) i danske daginstitutioner og børnehaveklasser.
Formidling
Bidrag til bog/antologi/rapport Hansen, O. H. (2009). Et læringsbegreb. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. I: Broström, S., Kompendium til Tidligt sprog - early literacy i overgangen fra børnehave til skole. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole(s. 80-90)
Konferencebidrag. Hansen, O. H. (2009). Et neurobiologisk paradigme
Andet bidrag. Hansen, O. H. (2009). Hjernerum : hvordan udvikles kreativitet og fantasi i dagens pædagogiske virkelighed
Andet bidrag. Hansen, O. H. (2009). Literacy i leg Bidrag til bog/antologi/rapport Hansen, O. H. (2009). Læringshistorier . København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. I: Broström, S., Kompendium til Tidligt sprog(s. 91-101)
Andet bidrag. Hansen, O. H. (2009). Læringshistorier : metode
Bog/antologi/afhandling/rapport. Hansen, O. H. (2008). Kategorial Interferens : Et grundstudie i almen pædagogik . København.
Bidrag til tidsskrift/avis. Hansen, O. H. (2007). Socialpædagogik : fællesskabets pædagogik .Tidsskrift for Socialpædagogik (nr. 20) .
Børnebog. Hansen, O. H. (2003). Sinkens spådom . København.
Igangværende projekt
Titel: Didaktisk bestemmelse af en inkluderende almen pædagogik for det 0-3 årige barn i vuggestuen.
Institution: Århus Universitet, Institut for didaktik
Periode: 1. august 2009 - 1. juli 2012
Beskrivelse:
Projektet tilsigter med baggrund i en diskursiv og socialkonstruktivistisk tilgang, at udvikle en teoretisk begrundet vuggestuedidaktik der fremmer inkluderingen af alle børn i vuggestuens kultur. Det er hypotesen at dette bedst opnås ved at tilgodese det enkelte barns behov for voksenkontakt under dets emotionelle, sociale og kognitive udvikling med en bevidst satsning på sprogudviklingen.
Empiriindsamlingen er en effektundersøgelse i to dele: Delundersøgelse 1: en kvantitativ kvasieksperimentelt designet undersøgelse, med randomiseret udvælgelse, samt Delundersøgelse 2: kvalitative ustrukturerede feltobservationer.
Empatiske kommunikationsformer er allerede fra fødslen vigtige for barnets udvikling og kontakt med omverdenen. Følelsesudtryk, berøringer, kropssprog (Söderberg 1979), affektive afstemninger (Stern 2000/2006), ords lyde og udtryk præger barnet fra første dag (Halliday 1925/2003). Sprogets indhold og den måde barnet mødes på, former det lille barn. Hvis sproget er fattigt på ord, liv, mening eller kropsudtryk, vil barnets tilsvarende udvikle et fattigt sprog. Hvis sproget i den tidlige barndom derimod udvikles via leg, kreativitet, samtale, skriftsprog, sang, fortælling (Kjertmann 2009), og hvis det sociale miljø er præget af omtanke, inklusion, anerkendelse (Bae 2003), glæde og motivation (Linder 2009), vil det skabe sproglig nysgerrighed og interesse (Salling 2009). Det sprogsvage barn vil have nedsat beredskab til at koble sit sprog med sit selv, det vil opleve sine intentioner i interaktioner misforstået, underkendt og overset. Og da selvet ikke bare er en indre oplevelse, men et dialektisk forhold mellem barnets selv og dets oplevelse af andres oplevelse af selvet (Hegel 1807/2005; Gade 1997/2006; Schibbye 2002/2007), kan disse processer medføre manglende oplevelse af kontinuitet og samstemmende historicitet, og oplevelse af at dets ytringer og intentioner ikke anerkendes (Stern 2000/2006; Madsen 2006).
Didaktik tænkes bredt inkluderende, som refleksion over og formulering af formål, mål, indhold, principper og medier vedr. barnets læring og udvikling (Klafki 1959/1983; Klafki 1985/2001). Den implementeres som en inkluderende pædagogik der udvikles som dynamisk tilgang, i både et fænomenologisk, et strukturelt og et kontekstuelt dannelsesperspektiv, hvor det inkluderende element ikke mindst er barnets erobring af kompetencer (Bae 2003; Broström 2004; Vejleskov 2007). En tilgang der begriber det hele barn (Samuelsson 2001), og samtidig i en tidslig proces, begriber den fortløbende sociale interferens, der påvirker inklusionsprocesserne (Hegel 1807/2005; Crenshaw 2006; Jensen 2006; Hansen (In Press)). En sådan didaktisk tilgang, kan eksponere forhold, der påvirker barnets resurser, og dermed disse forholds betydning for barnets læring og sociale integration, og samtidig målsætte og indholdsbestemme ex. sprogstimulering (Söderberg 1979). Altså er der ikke tale om en kompensatorisk pædagogik, men intervention der består af 1) en analysedel der beskriver kompleksiteten i barnets vilkår, 2) en evalueringsdel der udvikler metodiske strategier for praktik, og 3) en handledel, der effektuerer strategier og praktik, og løbende reflekterer og reviderer. Indholdet af begrebet vuggestuedidaktik, kunne udtrykkes som 'voksenrelateret udviklingsstøtte'. Risikoen ved en didaktisk tilgang, er at den bliver for snæver, og derved ekskluderer elementer som omsorg, kulturbærende tilgange og socialitet. (OECD, 2001; OECD, 2006).
