Kirsten Winther Fink-Jensen
Stilling: Lektor
Uddannelse: ph.d. cand. pæd. i musik
Institution: Danmarks Pædagogiske Universitet - Institut for Pædagogisk Psykologi
Adresse: Tuborgvej 64, 2400 København NV, Danmark
Tlf: +45 88 88 98 57
Fax: +45 88 88 97 07
Email: kirstenf@dpu.dk
Hjemmeside: http://www.dpu.dk/om/kirstenf
Faglig præsentation
Er uddannet lærer, cand.pæd. i musik og ph.d på en afhandling om børns musikalske lytteoplevelser i skolen. Børne- og voksenkorleder, samt producent af musicals med børn. Folkeskole- og musikskolelærer 1967 - 2002. Har undervist i pædagogik og psykologi på Det fynske Musikkonservatorium i 3 år. Har siden 1992 undervist og vejledt på cand. pæd. studiet i musik på Danmarks Lærerhøjskole/ Danmarks Pædagogiske Universitet, og underviser desuden på cand.pæd.psyk.-studiet i læringsteori, videnskabsteori og metode . Vejleder for specialestuderende samme sted. Forskningsprojekt: Musikdidaktiske perspektiver på læring hos børn med specielle kontaktvanskeligheder, støttet af SHF og Statens Musikråd, afsluttes 1.2.2006. Forskningsprojekt: Læring og udtryksformer i indskolingen sammen med lektor, ph.d Anne Maj Nielsen, påbegyndt 1997. Forskningsmedarbejder på projekt Skolen og social arv, med Anne Maj Nielsen og Charlotte Ringsmose (begge DPU), afsluttet 2005. Medarbejder på forskningsprojekt:Projekt musiklæreruddannelse, ledet af prof. Frede V. Nielsen, med forsøgsundervisning: Musikpædagogiske problemstillinger i musikpædagogisk praksis, som foregår på Musikvidenskabeligt Institut på KU.
Formidling
1. Musikalsk stemthed - et henrykt nu. Temaer og former i børns lytteoplevelser i skolen, Ph.D-afhandling, Danmarks Lærerhøjskole, 1997a.
2. Stemthed - en basis for æstetisk læring. Det musiske i et livsfilosofisk lys. Udviklingsprogrammerne, Danmarks Lærerhøjskole, 1998.
3. Læring og musikalske udtryksformer i en børnehave. In Årbog for Nordisk Musikkpedagogisk Forskning: NMH-publikasjoner, Norges Musikkhøgskole, pp. 143-161, 1998.
4. Med Anne Maj Nielsen: Udtryksformer og situeret læring. Forskningstidsskrift fra Danmarks Lærerhøjskole. 4. årg. nr. 5: 85 - 117, 2000
5. Det faglige skøn i musikundervisning med specialklasser. In S.-E. Holgersen, K. Fink-Jensen & m.fl. (Eds.), Musikpædagogiske refleksioner. København: Danmarks Pædagogiske Universitet, 2002.
6. Den forskende lærer i et fænomenologisk perspektiv. In H. Rønholt, S.-E. Holgersen, K. Fink-Jensen & A. M. Nielsen (Eds.), Video i pædagogisk forskning (pp. 241-282). København: Hovedland, 2003.
7. Med A.M. Nielsen og C. Ringsmose: Skolen og den sociale arv. Socialforskningsinstituttet, København, 2005.
Tidligere projekter
Titel: 8-10 årige børns musikalske lytteoplevelser i skolen (Ph.d-projekt)
Institution: Danmarks Lærerhøjskole
Titel: Skolen og social arv. Et projekt under forskningsprogrammet om social arv (SFI, AKF, DPU).
Igangværende projekter
Titel 1: Læring og udtryksformer i indskolingen. (Ledes af Anne Maj Nielsen)
Periode: 1997-2007
Finansiering: Af tilskud fra BUPL samt DPU
Institution: Danmarks Pædagogiske Universitet
Institut: Institut for pædagogisk psykologi
Beskrivelse
Læring og udtryksformer arbejder ud fra en forståelse af barnet som udtrykkende sig i forhold til det, der opleves som meningsfuldt i situationen. Der anlægges et helhedssyn på barnet ud fra bl.a. et kropsfænomenologisk perspektiv. Lave og Wengers teori om situated learning inddrages i analysen af data. 9 børn følges fra børnehave ind i skole og fritidsinstitution gennem 3 år. Situationer optages på video og nedskrives i dagbøger. Der fokuseres på børns udtryk og brug af udtryksformer som kilde til information om, hvad der bliver meningsfuldt i situationen. Det er desuden et mål at finde begreber til beskrivelse af forskellige former for nonverbale udtryk.
Titel 2: Musikalske perspektiver på læring hos børn med specielle kontaktvanskeligheder
Periode: 2000-2003
Finansiering: Af tilskud fra Statens Musikråd og Statens Humanistiske Forskningsråd
Institution: Danmarks Pædagogiske Universitet
Institut: Institut for pædagogisk psykologi
Beskrivelse
Med udgangspunkt i observationer af udvalgte elever i en specialklasse i folkeskolens musikundervisning, beskrives, hvad, hvornår og hvordan børn fascineres af forhold i undervisning, og hvordan disse fascinationer kan være udgangspunkt for lærerens faglige skøn med henblik på at læring skal finde sted. Et centralt begreb er ’kropslig dialog’. Der er tale om et hermeneutisk perspektiv på læring.
Titel 3: Musikdidaktiske problemstillinger i musikpædagogisk praksis.
Periode: 2004 –
Finansiering og institutioner: Samarbejdspulje mellem DPU, Institut for curriculumforskning, musik og MI (Musikvidenskabeligt Institut, KU).
Beskrivelse:
Projektet er forsøgsundervisning som tilbud til kandidatstuderende på MI. Målet er, at den studerende tilegner sig redskaber til at arbejde reflekteret med musikpædagogiske problemstillinger, som de forekommer i musikfaglig praksis. De studerende skal opnå færdigheder i at identificere, beskrive og bearbejde musikpædagogiske problemstillinger under inddragelse af de begreber og teoridannelser, der introduceres på de øvrige fag på kandidatuddannelsens 1. år. Desuden har den studerende mulighed for at udvikle sine egne færdigheder inden for det valgte musikfaglige praksisfelt.

