Stinne Gunder Strøm Olsen
Stilling: Forsker/ph.d.-studerende
Uddannelse: cand.mag.
Institution: Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet
Adresse: Helsingforgade 14, 8200, Århus c
Tlf: 45 89429265
Mobil: 26212804
Email: imvsgso@hum.au.dk
Faglig præsentation
Cool snacks – en undersøgelse af 10-16-åriges mediebrug og madvalg:
Undersøgelsens afsæt er, hvad 10-16-årige bruger mad i medierne til? Hvilke sociale konstruktioner laver de omkring mad i medierne? Udviklingsmæssigt er målgruppen bred trods, den kun spænder over 6 år samtidig med, at der er stor biologisk og social forskel på piger og drenge indenfor aldersgruppen. Drengene er i høj grad styret af biologi og behovet for meget mad, hvorimod pigerne er underlagt et socialt vilkår, der i nogen grad kobles med det faktum, at knap 30% af unge piger udviser risikoadfærd ifht. at udvikle en spiseforstyrrelse. Problemstillingen skal belyses ud fra kvantitative og kvalitative tilgange: først kortlægges målgruppens mediebrug, og der laves en mapping af den medierede mad. Herefter belyses problemstillingen via eksplorative fokusgrupper, der sammensættes ud fra de tre faktorer: køn, alder og urbanisering. De to metodiske tilgange skal munde ud i en analyse af, i hvilke medier og hvordan man med fordel kunne udforme en kampagne for sundere snackingprodukter.
Igangværende projekt
Titel: Cool snacks – en undersøgelse af 10-16-åriges mediebrug og madvalg
Periode: 01.08.09 - 31.07.12
Institution: Institut for informations- og medievidenskab, Århus Universitet
Beskrivelse:
METODE: TEKST + RECEPTION
Projektet kan skitseres i to dele: en kvantitativ og en kvalitativ. 1. del kortlægger 10-16-åriges mediebrug, hvilket formentligt vil kræve nye kvantitative undersøgelser, idet aldersgruppen ikke er beskrevet tilstrækkeligt i eksisterende kvantitative data. Målgruppen går på tværs af tweens og teens, og det første, der skal gøres, er derfor at kortlægge hvilke kvantitative data, der eksisterer, som projektet kan tage afsæt i, og hvilke nye undersøgelser, der kræves. Disse nye undersøgelser skal operere med tre centrale faktorer: alder, køn og geografi. Herudover betjener projektets 1. del sig af kvantitativ indholdsanalyse til udfærdigelse af en mapping af eksisterende mad i medierne – i de for målgruppen relevante medier: mobiltelefon, Internet, tv (i bestemte slots) og udvalgte trykte medier . Mappingen skal skabe et overblik over, hvilken mad – i vid forstand, der i dag dominerer mediebilledet, for dermed at få indblik i, hvilke madprodukter med fokus på reelle og potentielle snackprodukter målgruppen konfronteres med i medierne. Når den medierede mad er anskueliggjort og målgruppens mediebrug kortlagt, går arbejdet over i et kvalitativt delprojekt, som udgør projektets 2. del. Her skal målgruppens forestillinger om madens kvaliteter og de fantasier og lyster, der knytter sig hertil, afdækkes: hvordan gestaltes forestillinger om køn og krop i relation til målgruppens muligheder for madvalg, som belyses i medierne? Via fokusgrupper indsamles viden om, hvilke sociale konstruktioner informanterne laver omkring mad i medierne: hvad bruger de mad i medierne til? Hvad reagerer de på: hvad kan de lide og ikke lide? Det kvalitative grundlag udgøres af 6 fokusgrupper , der evt. følges op af individuelle interviews. Ud fra signifikante medieeksempler fundet i den forudgående mapping diskuterer informanterne, hvordan de spiser/snacker, hvordan de egentlig helst ville spise/snacke, og hvorfor de så ikke gør det. Med afsæt i viden om målgruppens mediebrug er tesen, at medierne spiller en essentiel rolle i identitetskonstruktion og forhandling af coolness. Her arbejdes ud fra mad som et forestillingsfelt og målet er, at få informanterne til at italesætte potentielle præferencer, så der tilvejebringes viden om, hvilke kvaliteter eller oplevelser, der skal satses på i nye produkter for, at målgruppen reagerer positivt på dem. Fokusgrupperne tager afsæt i eksperimentel, projiciv metode, hvor der er en reel sandsynlighed for, at informanterne i grupper kan italesætte fantasier og præferencer i forhold til mad i medier. I dette delprojekt er køn en vigtig forskelssætning, idet der er store biologiske såvel som sociale forskelle mellem 10-16-årige drenge og piger: drengene har behov for store mængder af mad og spiser derfor meget, og mange piger bliver bange for overhovedet at spise af frygt for ikke at kunne leve op til tidens slankhedsideal . De to metodiske tilgange skal munde ud i en analyse af, i hvilke medier og hvordan man med fordel kunne udforme en kampagne for sundere snackingprodukter, hvis man ønsker at påvirke de unges faktiske præferencer og deres konkrete madvalg.
TEORETISK AFSÆT
Forskellige faktorer spiller ind, når unge vælger et snacking-produkt: tilgængeligheden er vigtigste faktor, og derfor skelnes mellem høj- og lavurbaniserede områder, da geografien er udslagsgivende for tilgængelighed og udbud. Desuden er sociale og biologiske faktorer relevante: hvad er det for en cyklus og social sammenhæng den unge optræder i, når han eller hun spiser ? Projektet arbejder empirisk med piger såvel som drenge men, da der de senere år har været en del fokus på piger, vil det eksplicitte teoretiske fokus især være drenge og den spirende maskulinitetskonstruktion. Maskulinitetsbegrebet udredes med Connell, der betragter det moderne samfund som patriarkalsk: det sikrer mænds dominans over kvinder samt nogen mænds dominans over andre mænd . Patriarkatet udformes gennem komplicerede magtbrydninger af inklusion og eksklusion, overordning og underordning i et sindrigt system af maskuliniteter. Desuden skal Bourdieus refleksioner om den maskuline dominans inddrages, der betragter køn fra 2 vinkler: den ene er det biologiske køn, der eksisterer gennem anatomiske forskelle, den anden er en social konstruktion af køn, som er et historisk skabt fænomen. Til begge køn inddrages Søndergaards betragtninger om det konventionelle køn og det komplekse metaprincip, der sikrer kønnenes fortsatte identitetskonstruktion uden de specifikke kønskoder, som lå i det konventionelle køn. Desuden skal Butlers betragtning af kønnet som en måde, vi handler på, inddrages. Altså kønnet som et performativt og kommercielt felt, der bestemmes igennem en række regulative diskurser. Søndergaard og Butler er de senere år blevet kritiseret for, at de underkender biologiens indflydelse på kønsproblematikken, hvilket dette projekt vil forholde sig til, idet målgruppen udviklingsmæssigt i høj grad er underlagt hormonernes og hermed biologiens vilkår. Der er stor biologisk og social forskel på piger og drenge i denne alder; hvor drengene i høj grad er styret af deres biologi og behovet for store mængder af mad, er pigerne underlagt et helt andet socialt vilkår, som har kulturhistoriske rødder langt tilbage. Kunsten for pigerne består i at balancere faste og fråds, og inkorporationen af mad bliver næsten skamfuld, fordi den er tegn på, at pigen ikke kan styre sit begær . Til at belyse kønstematikken i forhold til pigerne inddrages Povlsen og Bordo. Til at belyse identitetskonstruktion ud fra en medieret social præmis tages udgangspunkt i Maffesoli, der betragter individet som et socialt væsen, hvis eksistens tager udgangspunkt i - og er rettet mod andre mennesker. Alle møder interpersonelle som mediebårne skaber identifikationsfællesskaber – neotribes, der bygger på en æstetisk præmis, og medierne spiller derfor en essentiel rolle som symbolkasser for den identifikation, der initierer kontakten og følelsen af tilhørsforhold til en neotribe. Den æstetiske præmis virker i denne undersøgelse på flere niveauer; for det første skal maden i medierne være indbydende og cool, for det andet spiller kropsæstetik en vigtig rolle, idet madvalget påvirkes af ønsket om en bestemt krop, og sidst men ikke mindst påvirkes det faktiske madvalg af madens inhærente æstetiske signalstatus.
