Karsten Tuft

Stilling: Seminarielektor
Uddannelse: Cand. psych., ph.d.
Institution: VIA University College
Adresse: Skejbyvej 29, 8240 Risskov, Danmark
Tlf: +45 8755 0000
Mobil: 2175 5352
Email:kt@remove-this.viauc.dk
Hjemmeside: http://www.viauc.dk/

Faglig præsentation

Forskningsprojektet "Barndomsforståelse og pædagogik" er afsluttet . Projektet ligger i forlængelse af tidligere projekter om legens kulturhistorie ("Legealder og levealder - et landskabsbillede", 1992) og legens ontologi ("Leg og forståelse. Gadamers legebegreb udlagt i forhold til kulturel overlevering og psykologisk teori", 1999). Projektet diskuterer pædagogik (paideia, humanitas, opdragelse) og barndomsforståelse (W. Wordsworth, I. Kant, S. Kierkegaard) ud fra filosofisk hermeneutik (H.-G. Gadamer, "Die Idee des Guten zwischen Plato und Aristoteles", 1978). Projektet stiller spørgsmål om det totalitære som politisk indifferent, pædagogik som hensigtsmæssigt opdragelsesbegreb og barndom som ubelejlig kategori.

Formidling

Det legende - det kunstneriske. Leg, kunst, pædagogik, æstetik. In: Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 37, nov. 1996, s. 39-56. ISSN: 0907-6581.

Børns leg? In: Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 41, 2000, s. 141-147. ISSN: 0907-6581.

Åbenhed og medbestemelse - om livet i daginstitutioner. Medforfattere: Lene Skeel, Lars Møller, Alette Brusch. Semi-forlaget 1996, 184 s. ISBN: 87-88338-35-5.

Børn og Pædagoger. BUPL, Århus Kommune 1988, 109 s. ISBN: 87-982089-2-6

Tidligere projekter

Titel : Rytmisk aktivitet som den udfoldes af 2-6 årige børn. Rapport til SHF 1979, 394s.
Institution: Statens Humanistiske Forskningsråd
Titel: Leg og forståelse. Ph.-d.-afhandling
Institution: Det humanistiske fakultet, Aarhus Universitet

Titel: Barndomsforståelse i pædagogik
Periode: 1998 - 2001
Finansiering: Statens Humanistiske Forskningsråd og Jydsk Pædagog-Seminarium
Institution: Jydsk Pædagog-Seminarium

Beskrivelse
Projektets forståelse af leg, barndom, pædagogik, paideia og tid har baggrund i H.-G. Gadamer, Wahrheit und Methode, 1960, og Die Aktualität des Schönen, 1978, samt en række artikler om tid. Metoden har det negative udgangspunkt, at barndom ikke kan undersøges ved at iagttage børn. Projektets empiri afgrænses til tekster ud fra den filosofiske hermeneutiks angivelse af sprogbrug som metodisk videnskilde. Herudover inddrages tekster med tæt tilknytning til filosofisk hermeneutik (S. Kierkegaard) og mere perifer tilknytning (I. Kant).