Rollespilsgenren er et centralt omdrejningspunkt og ramme for konkrete initiativer i Viborg Kommunes projekt.
Rollespilslegen får et kvalitativt løft ved hjælp af input fra en række professionelle kunstnere, formidlere og kulturinstitutioner, så børnene kommer til at arbejde med forskellige kunstformer, der alle er med til at understøtte rollespillets narrative forløb.
Den narrative tænkning er afsæt for projektet. Gennem valget af en narrativ optik bliver der skabt en fælles mening - en fortællingens 'røde tråd' - gennem hele modelprojektet. Den fælles tænkning skal medvirke til at kvalificere både organisering, projekt- og procestænkning, de konkrete tiltag, metoder og redskaber samt forankringen.
Rollespil er et praktisk eksempel på, hvordan det narrative kan anvendes til at arbejde med børnekultur på tværs af alle traditionelle faglige opdelinger. At benytte netop rollespil udspringer af en efterspørgsel hos målgruppen:
børnene selv!
Tema: Kultur i dagtilbuddet og kultur i skolen.
Se den fulde projektbeskrivelse
Se samarbejdsaftalen med Børnekulturens Netværk
Gå til hjemmesiden for Fortællefrø, hvor du også kan abonnere på nyheder
Læs artiklen 'Fortællefrø på spring' af projektkoordinator Gro Ørting

