Kultur i skolen

Skolen er en central partner i formidlingen af kunst og kultur til børn, og den har et stort medansvar for, at børn møder både den levende kultur og kulturarven i al dens mangfoldighed.

Børnekulturens Netværk har derfor i 2006-2007 sat fokus på kulturen i skolen som en del af det toårige modelkommuneforsøg, og mange modelkommuner laver projekter, som involverer skolen eller SFO. Netværket har desuden bidraget med ideer til den rådgivningsgruppe, hvor Kulturministeriet og Undervisningsministeriet arbejder sammen om nye ideer til, hvordan de praktisk/musiske fag i folkeskolen kan styrkes.

I de kommende år vil Netværket styrke arbejdet med at fremme kultur i skolen gennem:

  • Inspiration og videndeling, blandt andet i modelkommuneforsøget, i vores samarbejde med den enkelte skole og institution, ved at inspirere til nye kulturtilbud til SFO og ved at formidle erfaringer og inspiration til interesserede skoler, SFO'er og kulturaktører. Vi vil bruge Børnekulturportalen og de øvrige relevante nettjenester til at formidle kontakten.
  • Udveksling af ideer og erfaringer, f.eks. gennem konferencer og seminarer sammen med Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, hvor lærere, SFO-medarbejdere, kulturaktører og forvaltningsfolk får mulighed for at skabe forpligtende netværk, der kan udvikle nye aktiviteter og understøtte de lokale tiltag rundt om i landet.

Læs også om Netværkets arbejde med:

Sidst opdateret  7. februar 2012