Kultur i familien

Nedenfor kan du læse mere om kultur i familien.

Moderne børnefamilier er en bred målgruppe, som mange forskellige interessegrupper ønsker at appellere til. En del børnefamilier er også meget bevidste om, hvordan de bruger familiens fælles tid, og de er meget interesseret i at deltage i oplevelser for hele familien i fritiden. Derfor er det vigtigt fortsat at udvikle en bred vifte af kulturtilbud, som henvender sig til den moderne børnefamilie.

Det kræver et kendskab til familiernes vilkår og deres muligheder for at gøre ting sammen. Ideelt vil det være at udvikle familietilbud, fra børnene er helt små og frem til tweens-årene, så familien får mulighed for at skabe en god tradition for fælles kulturoplevelser, som beriger store og små på tværs af generationer. Derfor vil vi i de kommende år sætte fokus på, hvordan vi kan udvikle nye familietilbud.

Mange kulturinstitutioner og kommuner gør allerede en stor indsats for at skabe rammer og konkrete aktiviteter, der giver børn og voksne fælles oplevelser. Vi vil udbrede deres erfaringer om, hvilke tiltag der virker, og hvilke særlige behov børnefamilien som kulturforbruger har. Vi vil også formidle de nye erfaringer fra de projekter i vores modelkommuneforsøg, der arbejder med temaet kultur i familien. Vi stiller os til rådighed som sparringspartner for alle aktører, der ser tilbud til familien som en spændende og udfordrende del af det børnekulturelle felt.

Læs også om Netværkets arbejde med:

Sidst opdateret  7. februar 2012