I 2012 vil Børnekulturens Netværk:
- Afholde en konference om interkultur
- Indlede et samarbejde med forsker om en belysning af kunst- og kulturarbejdet med børn og unge med flerkulturel baggrund.
Konference om interkultur
Børnekulturens Netværk afholder i efteråret 2012 en konference, som sætter fokus på interkultur og inklusion. Konferencen skal være et forum for videndeling og netværk, hvor deltagerne gennem teoretiske og praktiske inspirationsoplæg øger deres viden om, hvordan kunst og kultur skaber fællesskaber på tværs af socialklasser, etnicitet og andre faktorer, som kan være med til at skabe eksklusion. Netværket vil trække på relevante sparringspartnere i det omfang, det er muligt. Blandt andet påtænker Netværket at invitere Social- og Integrationsminsteriet, Kunststyrelsen og Center for Kunst og Interkultur til dialog i konferencens planlægningsfase.
Samarbejde med forsker
Børnekulturens Netværk vil i 2012 indlede et samarbejde med en forsker, som kan belyse en eller flere problemstillinger i forbindelse med kunst- og kulturarbejdet med børn og unge med flerkulturel baggrund. Undersøgelsen skal muligvis være en optakt til ovennævnte konference og gerne bidrage til debatten om kunstens inklusionspotentiale.

