Tilmeld dig Børnekulturens Netværks internationale konference

01.02.2012

Så er det endelige program for forårets EU-konference "Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth" på plads, og du kan nu tilmelde dig til en dag, der byder på masser af inspirerende oplæg fra ind- og udland.

I anledning af det danske EU-formandskab afholder Børnekulturens Netværk en europæisk inspirationskonference, der bringer politikere, forskere, embedsmænd, kunstnere og formidlere sammen i København for at drøfte kunst og kultur for børn og unge.

Formålet er at inspirere deltagerne til at forsætte arbejdet med kunst og kultur for børn og unge og at styrke synergien på området.

Hovedtemaet for konferencen er ideen om en "fødekædetankegang".

 

Fødekædetankegangen kan illustreres som en rød tråd, der løber gennem flere led i et livsforløb og sikrer, at børn og unge møder kunst og kultur gennem hele deres opvækst.

Konferencen afholdes på engelsk.

Tilmeldingsfrist den 26. marts 2012.

Ingen kommentarer

Lukket for yderligere kommentarer