Statusrapport 2011 er netop udkommet

30.01.2012

Børnekulturens Netværk har netop udgivet en webbaseret statusrapport, der giver et overblik over de aktiviteter, Netværket og Netværkets parter har gennemført eller igangsat i 2011.

2011 har været et begivenhedsrigt år for Børnekulturens Netværk .

Vi har i årets løb fået skudt vores modelforsøg om kunst og kultur for unge i gang, vi har fået afrundet vores indsats på arkitektur- og designområdet, og vi har taget et stort skridt i forhold til kunst og kultur i børns dagtilbud og skoler. 

De mange aktiviteter ser vi som en vej til at nå vores vision om, at alle børn og unge skal møde kunst og kultur, alle kulturinstitutioner skal bidrage, og alle kunstarter skal inddrages. Og Netværkets resultater – både de fælles og Netværksparternes egne – bringer os hele tiden nærmere.

I Statusrapport 2011 gør Børnekulturens Netværk status over Netværkets fælles indsatser og de enkelte Netværksparters egne indsatser på børne- og ungekulturområdet i 2011. 

Ingen kommentarer

Lukket for yderligere kommentarer