Sikker Internetdag 2012: Connecting Generations
02.01.2012
Sikker Internetdag bliver afholdt tirsdag d. 7. februar 2012 i mere end 70 lande. Sloganet for dagen lyder: Udforsk den digitale verden sammen og sikkert. Medierådet opfordrer alle til at være med til at markere dagen.
Det kan være events for børn, unge, voksne, forældre og bedsteforældre eller online kampagner, konkurrencer, battles, en sjov quiz eller en lille undersøgelse på din arbejdsplads.
Det kan være sjovt, forunderligt, tankevækkende, debatskabende, overraskende og engagerende - kun fantasien sætter grænser.
Hent inspiration fra sidste års aktiviteter
Sidste år kunne man blandt andet gå på nettet med Oline, deltage i konkurrencer på Ramasjang og på Palles Gavebod, chatte i Habbobussen, lave sjove og lærerige aktiviteter på skolerne, deltage i workshops og i debatarrangementer på bibliotekerne, skrive mobilnoveller og nethistorier, teste sig selv med en quiz og lære om sikkerhed både når man chatter, shopper og ellers færdes på nettet.



Ingen kommentarer
Lukket for yderligere kommentarer