Nyt program for Salaam Filmfestival

14.06.2012

Danmarks flerkulturelle festival Salaam Filmfestival åbner for en ny sæson og inviterer skoleklasser til film og oplæg med fokus på den multikulturelle verden.

"Africa United" er en af filmene på årets Salaam Filmfestival. Foto: Footprint Films

Salaam Filmfestival åbner for booking af skolebesøg fra efteråret 2012
og tager hul på en ny turné landet rundt. Festivalen starter i september og varer frem til april 2013.

Salaam Filmfestival besøger Midt- og Sønderjylland, Fyn og Hovedstadsområdet. Alle skoler og uddannelser har modtaget festivalens nye katalog.

I år er der særligt fokus på det afrikanske kontinent med hele fem film, og desuden byder festivalen på fortællinger om kulturel identitet, flugt og tørke i Afrika, naturudnyttelse i Sydamerika, ungdomspolitik i Rusland, og flerkulturel identitet og venskaber.

Salaam Filmfestival samarbejder med DFI. Filmen "Almanya – velkommen til Tyskland" vises i samarbejde med DFI's skolebioordning Med Skolen i Biografen.

www.salaam.dk ligger der gratis undervisningsmaterialer til alle film. På hjemmesiden finder du også 4 kortfilm på 10-12 minutter fra Afrika og Sydamerika.

Ingen kommentarer

Lukket for yderligere kommentarer