Nyt program for BUSTER Filmfestival
23.08.2011
BUSTER, Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge, løber af stabelen fra den 15.-25. september 2011 med et hav af workshops, events og film fra hele Verden.
Blandt de omkring 160 film på programmet er der et stort udbud af kortfilm, dokumentarfilm og biografpremierer. Mange af filmene i programmet har publikum ikke ellers mulighed for at opleve i de danske biografer, da de sjældent finder vej ind i det danske biografrepertoire.
Formålet med BUSTER Filmfestival er at give publikum adgang til nogle af de film, der ikke ellers er at finde i de danske biografer.
Festivalen tager film til børn og unge alvorligt og forsøger at finde film, som møder sit publikum i øjenhøjde med historier skildret ud fra børn og unges synsvinkel. Flere af filmene giver et indblik i andre kulturer her og i resten af Verden.



Ingen kommentarer
Lukket for yderligere kommentarer