Ny designefteruddannelse for skolefolk

22.09.2011

Kolding Kommune udbyder diplomuddannelsen "Designpædagogik, kreativitet og nytænkning", der henvender sig til lærere i folkeskolen.

Med den nye diplomuddannelse tager Kolding Kommune afsæt i en vision om at benytte designtænkning og designmetoder som læringsramme og som arbejdsredskab, når børnene trænes i at tage fat på konkrete problemstillinger i det omgivne samfund og løse dem.

Gennem fire uddannelsesmoduler af to dage vil deltagerne træne designmetoder.

De vil arbejde med at udvikle designpædagogiske redskaber, der er relevante og virksomme i en hverdag, hvor fokus stadig også er på læseplaner, fagmål og trinmål.

Det er en integreret del af uddannelsen at deltagerne går hjem med konkrete planer for, hvordan designpædagogik kan virke i undervisning og sfo-hverdag på netop deres skole. Gennem hele uddannelsen involveres deltagernes ledere, og der arbejdes med praksisafprøvninger sammen med børnene. Implementeringen er allerede i gang.

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med virksomheden Go’Proces og UCC, University College Copenhagen.

Ingen kommentarer

Lukket for yderligere kommentarer