Forestillingen LANDET - should I stay or should I go? er åbnet
10.08.2011
LANDET - should I stay or should I go? er en hjertevarm forestilling, der handler om venskab, om at møde den første kærlighed og om en gammel bil. Forestillingen havde premiere den 6. august og spiller fra den 9. august til den 10. september.
LANDET - should I stay or should I go? er et anderledes projekt skabt i samarbejde mellem Odsherred Bibliotek, Odsherred Teater og Odsherreds Kulturhistoriske Museum.
Det har som overordnet mål at skabe en professionel teaterforestilling kombineret med en udstilling/installation baseret på unge i Odsherreds historier.
LANDET - should I stay or should I go? skal skabes i et jævnbyrdigt samarbejde med de unge.
Projektet skal derfor eksponere de unges egne personlige historier for at skabe et projekt, som fortæller historien ud fra de unges perspektiv. Både som interaktiv proces med de unge, som dokumentation, som udstilling og som teaterforestilling.
Børnekulturens Netværk støtter projektet. Læs mere om LANDET - should I stay or should I go? her på portalen.
Læs mere om LANDET - should I stay or should I go? på Odsherred Teaters hjemmeside



Ingen kommentarer
Lukket for yderligere kommentarer