Nyt undervisningsmateriale om dokumentarfilm

11.01.2012

Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale "Fokus på dokumentar" skal give skoleelever faglige redskaber og styrke deres kendskab til dokumentargenrens fortælleformer og virkemidler.

Burma VJ. Foto: framegrab

Dokumentarfilmen som genre vinder frem i mediebilledet.

Derfor er det afgørende, at eleverne i skolen får redskaber til at forstå og forholde sig til dokumentargenrens fortælleformer.

 

"Fokus på dokumentar" skal give eleverne en forståelse for, at dokumentarfilm ikke skildrer den eneste 'sandhed'. At dokumentarfilm er skabt ud fra en personlig fortolkning af virkeligheden. Og at en dokumentarfilm skal analyseres og vurderes som enhver anden filmfortælling.

Materialet består af to dele, der retter sig mod henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen i Folkeskolen. Det tager udgangspunkt i udvalgte filmklip fra syv forskellige dokumentarfilm, der alle kan ses på Filmstriben.dk, hvis skolen har abonnement.

Ingen kommentarer

Lukket for yderligere kommentarer