EU-formandskabet: Film-Y i Belgien
16.02.2012
En overskåren Morris Mascot, et stort stålstativ, filmudstyr og computere udgør det omrejsende filmstudie FILM–Y, som nu er stillet op i det store kunst- og kulturcenter, Bozar, i Bryssel i anledning af det danske EU-formandskab.
FILM-Y er en mobil miniversion af Det Danske Filminstituts populære FILM-X, som befinder sig i Filmhuset i Gothersgade.
Her kan børn og unge på få timer skabe deres egen film og få praktisk erfaring med filmkunstens grundlæggende værktøjer.
Ifølge Gerd Van Looy, Performing Arts Manager på Bozar, er der allerede totalt udsolgt til alle skolearrangementerne i perioden og godt booket op til familiebesøgene. For ham er det af stor betydning, at både de besøgende og de lokale guider får oplevelser og viden, de kan bruge, når FILM-Y rejser videre til Transsylvanien - også i forbindelse med EU-formandskabet.



Ingen kommentarer
Lukket for yderligere kommentarer