Fanø Teaterskole søger unge!
10.05.2011
Der er stadig få ledige pladser på Fanø Sommerteaterskole til unge, der brænder for teater. De unge kommer til at opleve en uges intens teaterundervisning og samvær på Fanø fra den 3.-9. juli 2011.
Kender du nogle unge mellem 14 og 17 år, som kunne tænke sig at prøve kræfter med at lave teater?
Fanø Sommerteaterskole holder en ekstraordinær optagelsesprøve den 27. maj 2011 på Esbjerg Kulturskole.
Krav til optagelsesprøven
De unge skal medbringe en tekst (digt, fortælling, skuespil), som skal spilles ved prøven. Prøven må højst vare 3 min.
Ansøgningsfristen er 23. maj 2011.
Hent tilmeldingsblanket på Fanø Kommunes hjemmeside
Om teaterskolen på Fanø
Fanø Sommerteaterskole udbyder et begynderkursus for unge skuespillerspirer af en uges varighed. Kurset byder på intensiv skuespillertræning med professionelle undervisere og arbejdsfællesskab med andre unge fra hele landet i Fanøs smukke natur.
Der undervises i kropstræning, stemme- og sangtræning samt tekstarbejde og spillertræning. Deltagerne roterer mellem tre workshops og afslutter ugen med at vise deres arbejdsresultater for et publikum.
Teaterskolen er blevet etableret med støtte fra Børnekulturens Netværk.



Ingen kommentarer
Lukket for yderligere kommentarer