Europas største ungdomsmusikfestival har jubilæum
17.01.2012
For 30. gang afholdes Ungdomsringens Musikfestival, som er Europas største ungdomsmusikfestival. Festivalen samler tusindvis af unge til to dage med musik i Aalborg.
Med 260 bands fordelt på 10 scener byder Ungdomsringens Musikfestival 2012 på et fantastisk program, når bands med unge fra fritids-, ungdomsklubber og ungdomsskoler i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Polen i to dage giver den gas og spiller.
Festivalen afholdes d. 20.-21. januar 2012 i Aalborg Kultur og Kongres Center.
Ungdomsringens Musikfestival 2012 vil på mange måde bære præg af, at det er 30. gang ungdomsbands har mulighed for at spille for et stort publikum i topprofessionelle rammer. Ud over en koncert med The Blue Van lørdag aften for Ungdomsringens medlemmer, så spiller også et andet tidligere ungdomsklubband på festivalen. Anders & Co - et af landets bedste hard core rock kopibands - spiller op til fødselsdagsfest for alle fredag nat.
Læs mere om festivalen hos Ungdomsringen



Ingen kommentarer
Lukket for yderligere kommentarer