:INSPIRATION+ – en en oplevelsesdag om scenekunst for børn og unge
07.05.2012
:DANISH+ inviterer kulturhuse, kulturkonsulenter, biblioteker, teaterforeninger og andre interesserede til at deltage i :INSPIRATION+ med fokus på børn og unges møde med kultur mandag den 7. maj kl. 9.30 – 17.15.
Vi siger, det er vigtigt, at børn og unge oplever kunst og kultur på deres egen krop. Men hvorfor er det så vigtigt? Og hvordan kan moderne digitale medier hjælpe med til at give børn et bedre og måske sjovere møde med kunst og kultur?
Dagen består af to seminarer, hvor henholdsvis den kendte forfatter, Knud Romer og det aarhusianske Fremtidslaboratoriet vil tale om kulturens rolle og børns tilgang til kulturelle oplevelser. Som et apropos til dette vises tre teaterforestillinger som eksempler på dansk scenekunst for børn og unge. Både seminarer og forestillinger vil foregå på engelsk.
:INSPIRATION+ afholdes i forbindelse med den internationale showcase :DANISH+. I løbet af tre dage præsenteres noget af den bedste danske scenekunst for børn og unge for et internationalt publikum af festivalarrangører, programlæggere og scenekunstnere. :DANISH+, der i år afholdes for tredje gang, er med andre ord et internationalt udstillingsvindue for dansk scenekunst for børn og unge.
Tid
Mandag den 7. maj 2012, kl. 9.30 – 17.15.
Sted
Det nybyggede kulturhus Godsbanen i Aarhus.
Pris
500 kr. inkl. forplejning.
Tilmelding
Tilmelding sker på mail info@danishplus.dk eller på telefon 86135311.
Tilmeldingsfrist
Den 15. april 2012.

