Ungedreven Udvikling

Med Ungedreven Udvikling vil Slagelse Kommune give de unge ejerskab til byen og byens kulturtilbud, så de unge fastholdes og inspireres til at blive i kommunen. 

Bevilling fra Børnekulturens Netværk

Ungedreven Udvikling fra Slagelse Kommune er bevilliget 400.000 kr. til at ansætte unge studentermedhjælpere på en række lokale kulturinstitutioner. Målet med ansættelserne er, at de unge skal være med til at genoplive døde byrum, og at kulturinstitutionerne skal ud i byrummet.

Om projektet Ungedreven Udvikling 

Ungedreven Udvikling skal være med til at skabe stærkere bånd imellem de unge og kulturinstitutionerne i kommunen. Formålet er, at de unge bl.a. skal være med til at kvalificere kunst- og kulturaktiviteter for, med og af unge.

Projektet bygger på en dialog med Slagelse Ungeråd og de unges ønsker om reel indflydelse, kompetenceudvikling og noget at skrive på CV’et. Desuden tager projektet udgangspunkt i en sammentænkning af unges udtrykte behov for flere studiejobs i forhold til Slagelse som studieby og ønsket om at skabe et rigere kulturliv for unge i byens offentlige rum.

Studentermedhjælperne skal indgå i kulturinstitutionernes arbejde, men skal samtidigt i samarbejde med byens øvrige unge udvælge nogle "døde byrum", der har uudnyttet potentiale i forhold til kunst, kultur og bevægelse.

Målet med Ungedreven Udvikling

Målet med projektet er at revitalisere og videreudvikle byrummet, at få de unge ind i kulturinstitutionerne og at få kulturen ud af sine vante rammer. Folkene bag projektet håber på at kunne binde kulturinstitutionerne, byrummet og de unge sammen og give de unge mulighed for at få indflydelse på deres by, og få dem til at føle et ejerskab og tilhørsforhold til den, så de i sidste ende bliver boende.

Undervejs i processen laver Slagelse Kommune en række workshops. Disse planlægges i tæt samarbejde med Dansk Arkitekturcenter.  

Slagelse Kommunes Præsentation Af Ungedreven Udvikling

I slutningen af september 2011 blev der afholdt et intromøde for modelforsøget om ungekultur, hvor kulturkonsulent Mikkel Kryger fra Slagelse Kommune præsenterede projektet Ungedreven Udvikling. 

Ingen kommentarer

Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)

*  

*  

*  

 

 

 
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
*  

 
Få en e-mail, når der kommer nye kommentarer til denne side
*

Kontakt

For yderligere information om projektet kontakt:

Kulturkonsulent Mikkel Kryger

Mikry@remove-this.slagelse.dk

Aktivitetsoversigt

Projektet har givet anledning til en række nye arrangementer og netværksdannelser. Se oversigt over de aktiviteter, studentermedarbejdere i Slagelse Kommune har deltaget i fra januar til juli 2012.

Aktivitetsoversigt

Projektet er en del af Børnekulturens Netværks modelforsøg om ungekultur.

Læs mere om modelforsøget

Sidst opdateret 13. november 2012