Modelforsøg om ungekultur
Børnekulturens Netværk har i 2011 iværksat et treårigt modelforsøg med fokus på ungekultur. Forsøget skal bidrage til udviklingen af kunst- og kulturtilbud for, med og af unge i kommunalt og kulturregionalt regi.
Netværket ønsker med forsøget at kvalificere lokale kunst- og kulturaktiviteter for, med og af unge, og at udvikle modeller og metoder, som kan deles og udbredes på nationalt plan.
Netværksmøder
Som et led i forsøget arrangerer Børnekulturens Netværk løbende en række netværksmøder. Her udveksler de projektansvarlige erfaringer og sparrer med hinanden.
Børnekulturens Netværk afholdt i efteråret 2011 det første netværksmøde, hvor der blev talt om forventninger og succeskriterier for de kommende møder.
Netværket arrangerer desuden årligt en stor åben konference med fokus på ungekultur, hvor alle interesserede kan deltage. Datoer for konferencerne bliver annonceret via Børnekulturens Netværks nyhedsbrev og portalens kalender.
Læs mere om allerede afholdte konferencer
Stor interesse for modelforsøget
Ved ansøgningsfristen den 18. april 2011 modtog Netværket i alt 41 spændende og meget forskellige ansøgninger fra hele landet.
10 projekter har fået tilsagn om at være med i forsøget, og godt 2,9 mio. kr. er blevet fordelt imellem dem.
Der er søgt støttemidler for over 13 mio. kr. Projekterne bidrager med min. 50%, og det samlede beløb for forsøget inkl. medfinansiering beløber sig i alt på 13.114.439 kr.
Læs mere om de 10 udvalgte projekter
I kommentarfeltet herunder kan du følge med i modelgruppens dialog.



Hvad: Netværksmøde
Hvor: Århus
Hvem: Modelprojekterne
Hvis I har nogle præferencer, så meldt tilbage senest mandag!
Tak jeres mange bidrag og refleksioner ved netværksmødet i Nykøbing F. i går.
Og ikke mindst for at være med til at gøre det til en levende og inspirerende dag.
Vi formidler dagen i ord og billeder snarest muligt.
Næste møde bliver som sagt i maj 2013 i Århus. Dato følger snarest.
For dem af jer der ikke har hørt det glade budskab, så gik Hygge Factorys Kunstauktion helt forrygende. De fik solgt for i alt 71.200 kroner. Det er så flot. Tillykke til Hygge Factory og godt gået.
Glæd jer til den 15. november, hvor vi har næste netværksmøde.
Projekt Ung KreAktiv er vært, så turen går til Nykøbing F.
Hvad er relevant for jer at fokusere på lige nu?
På sidste møde blev nedenstående temaer bragt på banen:
- Forankring
- Ungeinddragelse fx Trine Sønderby fra projekt Ung til mikrofonen
- Kreativitet
Har I kommentar eller nye forslag til temaer eller oplægsholdere, som kan rammesætte vores næste møde?
Jeg glæder mig til at få jeres input.
/Stine
Simon fra Street Party-projektet holder bl.a. et spændende oplæg og Kulturministerens unge rådgivere sidder i ungepanel klar til dialog omkring, hvordan vi skaber gode ungestrategier.
Håber vi ses.
Jeg har en enkelt trist nyhed vedr. Skanderborgsprojektet Kulturagentuddannelsen". Projektet er lagt ned, da der ikke har været tilstrækkelig interesse for projektet blandt de unge.
Til gengæld er organiseringen af Street Party-projektet endelig faldet på plads og har fået rodfæste i GAM3. Så stort velkommen til jer, GAM3.
Vi planlægger en konference om Ungekultur i løbet af sommeren, som vi regner med at afvikle i løbet af september 2012. I skal nok få mere info om tid og sted og indhold.
Rigtig god sommer - håber der er fuld fart på ungeprojekterne derude
Hvad: Netværksmøde
Hvor: Guldborgsund
Hvem: Modelprojekterne
Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)