Gode råd om børnekultur

Evalueringen af modelforsøget præsenterer 12 gode råd om børnekultur - tre til kulturministeren, tre til Børnekulturen Netværk, tre til kommunen og tre til børnekulturmedarbejderen. Se dem her på siden.

Også den afsluttende konference for modelkommuneforsøget, som blev afholdt i september 2009, resulterede i en række gode råd fra deltagerne. Se dem nederst på siden.

Til Kulturministeren

  1. Fortsæt prioritering af børnekultur, indsats og midler.
  2. Fasthold/styrk den tværgående organisering, og styrk den børnekulturelle dagsorden i forhold til de øvrige relevante ministerier.
  3. Medvirk til lokal konsolidering på børnekulturområdet. Brug evt. Børnekulturens Netværk strategisk her.

Til Børnekulturens Netværk

  1. Fortsæt det gode børnekulturelle arbejde (netværk, programmer, erfaringsudveksling, lokal dialog).
  2. Fortsæt den lokale vagthund-blåstempler-igangsætter-funktion i forhold til børnekultur. Husk klar forventningsafstemning ved forsøg og programmer.
  3. Sæt tydelige strategiske/tværministerielle børnekulturelle dagsordener og bland jer med andre strategiske parter (fx forskning, kreative erhverv mv.).

Til kommunen

  1. Fasthold/opprioritér/konsolidér børnekulturen som ressortområde. Børnene behøver jer!
  2. Understøt den tværgående organisering og praksis. Personalerne behøver det!
  3. Brug børnekultur som spydspids – til kompetenceudvikling, nye arbejdsformer og profilering af kommunen.

Til børnekulturmedarbejderen

  1. Fortsæt det gode arbejde. Flyt fokus fra projekt til proces og politisk prioritering.
  2. Afklar (løbende) egen rolle. Proceskonsulent med speciale.
  3. Brug hinanden og diverse læringsfora meget mere (fagspecifikke, processuelle, tværgående).

Kilde: Børnekultur i kommunen - Nye veje og metoder i arbejdet med børn, kultur og fritid, Børnekulturens Netværk. Evaluering af modelkommuneforsøget, Pluss Leadership, 2009.

GODE RÅD FRA KONFERENCEDELTAGERE

På den afsluttende konference for modelforsøget den 21. september 2009 blev deltagerne bedt om at give gode råd videre til de samme fire aktører. De mange gode råd er samlet under lidt færre overskrifter nedenfor.

Deltagernes råd til kulturministeren

  1. Sæt seriøse penge af til børnekultur, ikke bare småpuljer. Der er brug for penge til forankring af projekter. Udarbejd en strategi for en børnekulturrygsæk.
  2. Tænk det kulturelle foreningsliv ind i børne- og ungdomskulturen, så børn og unge – ligesom i idrætten – får kendskab til foreningsdemokratiske arbejdsformer.
  3. Fri transport for skoler og institutioner til kulturelle begivenheder.
  4. Bevar Huskunstnerordningen og Læselyst. Lad dig ikke påvirke af kritikerne, der kræver nyt, nyt, nyt.
  5. Husk på at: I mødet med kulturinstitutionerne er det muligt at rumme de børn, der har særlige forudsætninger, og de, der har brug for specialpædagogisk indsats i fritidslivet, under samme tag! Der, hvor der er begejstring, er der udvikling og løsninger.
  6. Kultur til alle er et godt udgangspunkt, men lad det være kulturen, der kommer til børnene, og ikke børnene der skal opsøge kulturen. Børnekulturen findes i børnene, de skal bare have nogle rammer at udtrykke og virke i.
  7. Den professionelle kultur er en forudsætning for et rigt kulturliv også i provinsen. Lad være med at reducere tilskud til børneteater og egnsteater.
  8. Genindfør (i ny form) modelforsøg med kulturskoler. Det betyder meget for den politiske opbakning (i kommunerne) – også selvom det donerede beløb ikke er så stort.

Deltagernes råd til Børnekulturens Netværk

  1. Fasthold de gode tiltag omkring netværk og vidensdeling.
  2. Sats på tværkommunale fællesprojekter.
  3. Hold ud uanset skiftende ministre!
  4. Vær mere vagthund! Vær mere proaktive, sæt konkret handling i gang!
  5. Aflæg kommunerne et besøg. Hvordan går det så med børnekulturen, 10 år efter at børnekulturkonsulenten blev ansat? Er der kommet børnepolitikker med konkrete handleplaner? Osv. Kom ud til alle kommuner også dem uden børnekonsulent, og saml så i stedet en fokusgruppe dér. Lav oplæg og appelér til at der retænkes med børnekulturkonsulenter i de kommuner der har én.
  6. Kontakt borgmestre og kulturudvalg i modelkommuneprojekterne, og giv dem evalueringen og gode råd til det fremtidige børnekulturelle arbejde.
  7. Godt arbejde! Forslag til konkrete projekter: 1) kommunen forpligter sig til efterfølgende forankring 1-2 år. 2) Kultur og skoleprojekter, fællesprojekter i udskolingen.
  8. Der er mange spændende projekter for og med børn, unge og familier. Det kunne være interessant at sætte fokus på kultur af børn og unge, også med økonomisk støtte.

Deltagernes råd til børnekulturmedarbejderen

  1. Deltag i så mange børneaktiviteter som muligt – opbygge kendskab til området.
  2. Sørg for ejerskab, skab relationer, del dine ideer, inden du lancerer et projekt, sørg for at projektet skabes i fællesskab. Skaf flere ildsjæle.
  3. Tænk på tværs! Inddrag byplanlæggere til byens rum og pladser. Inddrag sundhedssektoren til at ”fange” familier, der eller ikke bruger kulturen. Inddrag erhvervslivet ved nye tiltag, hvor synergier opstår. Inddrag politikere, så medejerskab opstår.
  4. Skab tværfaglighed, så udgangspunktet bliver det, som institutionerne i forvejen skal arbejde med. F.eks. lokalpolitiske mål og de pædagogiske lærerplanstemaer, som også indeholder kultur.
  5. Når eleverne på de forskellige skoler har modtaget deres undervisning fra diverse kunstnere, ville det være en god idé at få mulighed for at fortsætte undervisningen ved et relevant kursussted: Musikskoler, billedskolen, samt et sted for dans. På denne måde sker der en form for kontinuerlighed, så det ikke bare bliver ”et hop fra ø til ø”.

Deltagernes råd til kommunen

  1. Samtlige kommuner bør have en børnekulturkonsulent. Det giver mere fokus og synlighed. Til gavn for børns muligheder for at møde kunst og kultur.
  2. Sæt lige så mange penge af til kultur som til sport, så børnekulturen gøres attraktiv. Afsæt midler i budgettet i flere forvaltninger.
  3. Fasthold særskilte bevillinger til børnekulturområdet, og organiser børnekulturområdet i netværk lokalt.
  4. Skab netværk og relationer på tværs.
  5. Forpligt skoler og daginstitutioner på at indgå samarbejder om børnekulturen.
  6. Sørg for, at det faglige og professionelle er i fokus, også når det gælder formidling af kunst og kultur til børn og unge. Brug musikskolens lærere i folkeskolen.
  7. Inddrag de kulturelle foreninger i børnekulturelle projekter, så kulturen også er med børn, og så de også får kendskab til foreningsdemokratiet.
  8. Hvad er kulturkonsulenternes rolle? Sparring, opgaveløsning eller skal de være projektmagere?
  9. Sæt mere fokus på de 1-6-årige. Det er den aldersgruppe, som er mest modtagelig.

Kontakt

Vil du vide mere om modelkommuneforsøget?

Links

Evaluering

Pluss Leaderships evaluering af modelforsøget har taget form som en "lærende evaluering" med fokus på samarbejde og videndeling.

Læs evalueringen

Nyhedsbreve

I løbet af de to-årige modelforsøg har Børnekulturens Netværk udsendt et nyhedsbrev hver anden måned. De indeholder bl.a. artikler om hver af de 14 projekter.

Læs nyhedsbrevene

Sidst opdateret  7. februar 2012