Børnekulturens Netværks anbefalinger

I publikationen BØRN RUM FORM præsenterer Børnekulturens Netværk et antal anbefalinger inden for forskellige temaer. Se en samlet oversigt over anbefalingerne her på siden.

En projektgruppe blev nedsat af Børnekulturens Netværk i 2006. Den består af repræsentanter fra kultur- og uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og netværk, der har diskuteret, hvordan man kan få overblik over de nuværende potentialer og være med til at styrke området arkitektur og design.
I publikationen BØRN RUM FORM - Arkitektur og design for begyndere præsenteres forslag til konkrete handlinger, nye initiativer og særlige satsninger. Disse bygger alle på de anbefalinger, som projektgruppen i sin tid afleverede til Børnekulturens Netværk.

ARKITEKTUR OG DESIGN – NATIONALT OG LOKALT

Der er brug for, at staten:

  • Prioriterer børn og unge som målgruppe i de kommende års arbejde med at formulere nationale politikker for arkitektur og design.
  • Sætter et nationalt program i gang, som kan synliggøre indsatsen for at sikre børn og unge adgang til arkitektur og design af høj kvalitet i hverdagen, og som samtidig skaber større sammenhæng i indsatsen.
  • Nedsætter et rådgivende udvalg, som kan koordinere, initiere og samle op på det nationale program og de aktiviteter, programmet sætter i gang.
  • Etablerer en særlig, national arena med netværk og mødesteder, hvor relevante parter kan vidensdele.

Der er brug for, at kommunerne:

  • Prioriterer børn og unge som målgruppe i arbejdet med at formulere kommunale politikker for arkitektur og design.
  • Afsætter de nødvendige penge til at fremme den lokale indsats. F.eks. ved at øremærke bevillinger til projektarbejde.
  • Sikrer at alle relevante samarbejdspartnere deltager i det lokale arbejde med arkitektur og design for børn. F.eks. med den lokale børnekulturkonsulent som tovholder.

FOKUS PÅ DE MINDSTE BØRN

Der er brug for:

  • At arbejdet med arkitektur og design fremover indgår i daginstitutionens pædagogiske læreplaner, samtidig med at pædagogerne inddrager arkitektur og design i alle relevante sammenhænge i børnenes hverdag.
  • Et forum på nettet kan give alle pædagoger adgang til undervisningstilbud og -materialer om arkitektur og design. Forummet kan oprettes i et samarbejde mellem alle relevante parter og interessegrupper på arkitektur- og designområdet.
  • De pædagogiske centre kan arbejde sammen med de relevante kulturinstitutioner om at lave værktøjskasser med inspirationsmateriale, som kan indgå i forskellige læringsforløb i børnehaverne.
  • Arkitekternes og designernes faglige organisationer kan lave en database, hvor pædagoger kan få information om arkitekter og designere, der kan indgå i projekter og andre forløb i børnehaverne.
  • Pædagoguddannelserne kan styrke de æstetiske fagområder og sætte mere fokus på arkitektur og design.
  • Pædagoguddannelserne kan lave tilbud om efter- og videreuddannelse, som sætter særlig fokus på kulturformidling til børn og unge.

FOKUS PÅ SKOLEN OG SFO

Der er brug for:

  • Folkeskolens læreplaner bør sikre, at arkitektur og design kan indgå i alle relevante sammenhænge i skolernes undervisning, og at undervisningsvejledningernes mange forslag udnyttes bedst muligt.
  • Et forum på nettet kan give alle lærere og SFO -medarbejdere adgang til undervisningstilbud og -materialer om arkitektur og design. Forummet kan oprettes i et samarbejde mellem alle relevante parter og interessegrupper på arkitektur- og designområdet.
  • Et rejsehold, som består af dygtige fagfolk blandt arkitekter, designere, lærere og pædagoger, kan hjælpe skoler landet over med at gennemføre lærings- og undervisningstilbud om arkitektur og design.
  • En database med informationer om arkitekter og designere kan støtte op om og indgå i projekter, undervisning og andre forløb i skoler og institutioner.
  • Særlige arenaer for netværksdannelse og mødesteder kan skabe større dialog og inspiration mellem alle interesserede parter i dagtilbud, skoler og gymnasier.

FOKUS PÅ UDDANNELSER FOR UNGE

Der er brug for:

  • At samle og formidle de erfaringer, gymnasier landet over allerede har med at inddrage arkitektur og design i læreplanerne.
  • Et forum på nettet kan give alle lærere adgang til undervisningstilbud og undervisningsmaterialer om arkitektur og design. Forummet kan oprettes i et samarbejde mellem de relevante parter og interessegrupper inden for arkitektur og design.
  • Et rejsehold med dygtige fagfolk blandt arkitekter, designere, lærere osv. kan hjælpe gymnasier landet over med at gennemføre nye lærings- og undervisningstilbud om arkitektur og design.
  • En database med informationer om arkitekter og designere kan indgå i projekter, undervisning og andre forløb i gymnasier og på erhvervsuddannelser.
  • At man kan etablere særlige arenaer for netværksdannelse og mødesteder for alle interesserede parter i gymnasier, erhvervsuddannelser osv.

FOKUS PÅ KULTURINSTITUTIONERNE

Der er brug for:

  • De statslige kulturinstitutioner kan styrke deres formidling til børn og unge yderligere, f.eks. gennem deres resultatkontrakter med Kulturministeriet og kommunerne, og ved at kompetenceudvikle formidlingsarbejdet.
  • Kulturinstitutionerne kan med fordel udvikle mobile og digitale tilbud om oplevelser af arkitektur og design, så børn og unge i alle dele af landet får adgang til formidlingstilbud af høj kvalitet. Tilbuddene bør udvikles i samarbejde med relevante organisationer og institutioner på områderne.
  • Et forum på nettet kan give alle interesserede adgang til informationer om oplevelser af arkitektur og design rundt om i landet.
  • Billedskoler og kulturskoler kan udvikle deres undervisning i arkitektur og design, og kommunerne kan overvej at sætte forsøg i gang med arkitektur- og designskoler for børn og unge.
  • Nye, særlige arenaer for netværksdannelse og mødesteder kan give alle relevante kulturinstitutioner og andre interesserede mulighed for national og international udveksling, der fremmer dialog og globalt udsyn.

FOKUS PÅ FAGSKOLERNE

Der er brug for:

  • Fagskolerne bør prioritere formidlingen til børn og unge gennem blandt andet afgangsprojekter og praktikforløb.
  • Alle seminarer og fagskoler bør tilbyde efter- og videreuddannelse med særlig fokus på formidling til børn og unge. Tilbudene skal være åbne for andre interesserede faggrupper.
  • De nye University Colleges bør etablere diplomuddannelser og udforme moduler, hvor arkitektur og design indgår som væsentlige elementer.

Læs hele BØRN RUM FORM

Sidst opdateret  7. februar 2012