Kulturkuffert

Projektet indeholder udvikling af en kulturkuffert med forskellige typer af kulturelt materiale og kulturaktiviteter med såvel form som indhold tilpasset de 0-3-årige, herunder gennemførelsen af en række kulturaktiviteter for og med små børn i samarbejde med relevante "kuffertbærere".

Målgruppe

De 0-3-årige i Vordingborg kommune.

Projektbeskrivelse

Udvikling af en kulturkuffert med forskellige typer af kulturelt materiale og kulturaktiviteter med såvel form som indhold tilpasset de 0-3-årige, herunder gennemførelsen af en række kulturaktiviteter for og med små børn i samarbejde med relevante "kuffertbærere".

Kulturaktiviteterne bestod af to musikalske legestuer, en koncert og en teateroplevelse. Børnene modtog i løbet af deres første 18 måneder en kuffert, der indeholdte en bog, bondegårdsdyr, gribeting og lignende. Desuden modtog børnene fødselsdagshilsner med kulturelle aspekter, bogbusbesøg hos dagplejere, fortælletime, film, bøger osv. Kufferten blev båret med som den røde tråd, når barnet begyndte i dagpleje, vuggestue og børnehave, hvor kufferten jævnligt blev brugt.

Projektet skete i et samspil mellem Vordingborg Bibliotekerne, sundhedsplejen, Dagplejen, Vordingborg Musikskole, forældre, og de enkelte fagsekretariater i kommunen.

Formål

Det var hensigten med projektet at stimulere børnenes sproglige og kulturelle udvikling og kompetencer gennem aktiviteterne, at give småbørnsfamilierne i den nye kommune fælles reference gennem enslydende kulturoplevelser samt at udvikle småbørnsforældrenes handlemønster i forhold til kulturaktiviteter, så forældrene fortsætter med at være aktive brugere af kommunens kulturtilbud til børn og unge efter barnet er fyldt 4 år.

Hvad fremmer?

  • Den en til en-kommunikation som opnås ved, at tilbuddene udbredes via sundhedsplejen og dagplejen.
  • Processen fremmes af, at medarbejderne på tværs af faggrupper møder hinanden samt et tillidsfuldt samarbejde mellem alle aktører.
  • At give plads til, at samtlige samarbejdspartnere kan have deres egne mål med projektet samtidig med, at man samarbejder om de overordnede mål.

Hvad hæmmer?

  • Organisering – gennemslagskraften bliver meget afhængig af, hvor engageret sundhedsplejersken eller dagplejeren er.
  • Strukturelle udfordringer i det at være en sammenlagt kommune. De gamle kommunegrænser ”spøger” stadig, og personkendskabet mangler.
  • Manglende ejerskab – lidt for centralistisk styring fra starten. Aktørerne bør involveres mere fremover.

Ingen kommentarer

Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)

*  

*  

*  

 

 

 
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
*  

 
Få en e-mail, når der kommer nye kommentarer til denne side
*

Kontakt

Kulturchef
Pia Dahl
pida@remove-this.vordingborg.dk
Tlf. 55 36 20 02

Oversigter

Forfatterskoler

Liste over forfatterskoler for børn i hele landet.

Forfattere, illustratorer, fortællere

Find en forfatter, illustrator eller fortæller, som henvender sig til børn.

Børnebogsforlag

Liste over forlag, der udgiver bøger for børn.

Sidst opdateret 13. marts 2012