Fortid - Forskel - Fortæl

Fortid - Forskel - Fortæl er en historisk orienteret fortællefestival for børn på 4., 5. og 6. klassetrin. Gennem workshops i mundtlig fortælling, billedkunst og drama bliver børnene inddraget i fortællingens mangfoldighed og får styrket deres mundtlighed, kreativitet og fantasi.

Projektperiode

8.- 20. marts 2010

styregruppe

Kirstine Karlshøj (Nicolai for børn), Steen Rosenvinge Lundbye (Kolding Stadsarkiv), Hans Laurens (Gi’ en Historie / Besttellers).

Projektbeskrivelse

Fortid - Forskel - Fortæl tager udgangspunkt i Koldings lokalhistorie ud fra temaet skoleliv / legetid. I samarbejde med Kolding Stadsarkiv fandt børnene spændende historier fra deres nærområde, der tematiserer to kendte elementer fra barndommen, nærmere betegnet ”det strenge skoleliv” og ”den befriende fritid”. Stadsarkivet fandt kilder som inspirerede  børnene til at digte historier, og som de arbejdede videre med i workshoppene med de tre kunstnere; historiefortæller Hans Laurens, billedkunstner Anne Marie Holm og scenekunstner Louise Nissen . Lokalhistorien dannede ramme om børnenes fortællinger om datiden, nutiden og fremtiden

Kunstnerne satte fokus på fortællingens betydning i de respektive kunstarter; historiefortælling, billedkunst og scenekunst.  

Hans Laurens var tovholder på workshoppene, og sammen med Anne Marie Holm og Louise Nissen blev børnene inddraget i fortællingens mangesidethed og betydning. Hver deltagende klasse fik 3 dage med kunstnerne hvor de på skift bearbejdede deres historier som i et billedligt, et scenisk og et fortællende udtryk. Med denne fremgangsmåde fik børnene skabt en helstøbt historie; en historie, de gik i dybden med og som tog udgangspunkt i noget lokalt og nærværende for børnene, nemlig centrale elementer af barndommen i fortiden, nutiden og fremtiden i deres hjemby Kolding.

 

Ingen kommentarer

Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)

*  

*  

*  

 

 

 
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
*  

 
Få en e-mail, når der kommer nye kommentarer til denne side
*

Kontakt

Hans Laurens

hanslaurens@remove-this.gmail.com 

Oversigter

Forfatterskoler

Liste over forfatterskoler for børn i hele landet.

Forfattere, illustratorer, fortællere

Find en forfatter, illustrator eller fortæller, som henvender sig til børn.

Børnebogsforlag

Liste over forlag, der udgiver bøger for børn.

Sidst opdateret  7. februar 2012