Fortællefrø

I projektet udvikles rollespilsgenren ud fra en overordnet narrativ tænkning samt ved hjælp af forskellige kunstforløb for børn, der er med til at understøtte det narrative rollespils forløb. Derudover inddrages børnene i udviklingen af de forskellige delaktiviteter.

Projektperiode

Juni 2007-december 2009.  

Målgruppe 

Børn 5-14 år i 5 skoler, 2 SFO'er og 4 børnehaver 

Projektbeskrivelse

Børnene i Viborg møder kulturen i et rollespil. Børnene er med til at skabe det univers historien skal bygges op omkring.

Med udgangspunkt i fire fysiske rammer som er opstillet af fire kunstnere, sanser, associerer og reflekterer børnene over de indtryk de får og de historier der dermed kan opstå. Børnene inviteres i mindre grupper ud i skoven for at være med til første del af projektet, som udgør skabelsen af det miljø og univers, de sidenhen skal lege indenfor.

Projektet ender ud med et stort rollespil hvor de 250 børn alle samles og spiller rollespil i deres fælles skabte univers.

De ansatte på de institutioner der deltager inviteres som led i projektet til en workshop, hvor de får lov til på egen krop at opleve en kunstnerisk rollespilsproces.  

Formål 

Børnene udfordres kreativt, både i forhold til at arbejde med deres krop og med deres hoved. De perspektiverer den viden og de oplevelser, de har haft, og relaterer dem til deres eget hverdagsliv i de måder, de stiller rollespilsverdenen og dens relationer op på.

Gennem valget af en narrativ optik bliver der skabt en fælles mening - en fortællingens 'røde tråd' - gennem hele modelprojektet. Den fælles tænkning skal medvirke til at kvalificere både organisering, projekt- og procestænkning, de konkrete tiltag, metoder og redskaber samt forankringen.

Desuden benyttes rollespillet til at arbejde med børnekultur på tværs af alle traditionelle faglige opdelinger. 

Hvad fremmer?

  • Tæt samarbejde mellem projektleder og projektkoordinator.
  • God og løbende erfaringsudveksling.

Hvad hæmmer?

  • Manglende præsentation af projektet på politisk niveau var indledende årsag til misforståelser om projektets karakter.
  • Geografien i projektet.
  • Omkostningstung model (modellen i fuld skala).

Ingen kommentarer

Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)

*  

*  

*  

 

 

 
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
*  

 
Få en e-mail, når der kommer nye kommentarer til denne side
*

Kontakt

Centerchef Birgit Krøijer
bk@remove-this.kulturprinsen.dk

Projektkoordinator Gro Ørting
Gro@remove-this.kulturprinsen.dk

Links

Naturlegepladser

Naturstyrelsen har et oversigtskort over naturlegepladser i hele Danmark. Her kan du finde adresser og beskrivelser af naturlegepladser i dit lokalområde.

Find naturlegepladser

Sidst opdateret 25. oktober 2012