Nedenfor er der eksempler på, hvad der rører sig lige nu inden for forskningen i leg og udendørsliv.
Idræt, leg og bevægelse
Syddansk Universitet har en række igangværende Ph.d. - projekter
Børns aktiviteter i børnehaver
Denne undersøgelse beskæftiger sig med børns aktiviteter i børnehaver. Hvilke betingelser påvirker børns aktiviteter i børnehaverne? Der bliver arbejder i denne sammenhæng med et generelt fokus på betydningen af fysisk aktivitet for børns overordnede udvikling.
I februar 2007 blev der gennemført en pilotundersøgelse i en børnehave (i samarbejde med Syddansk Universitet) med henblik på at afdække metoder, hvormed naturvidenskabelige og humanistiske data kan komme til at "tale sammen".
Yderligere oplysninger: Helle Rønholt
Artefakternes rolle og betydning for børn i deres legende og sociale aktiviteter
Er en del af projektet Playware og Serious Games in a Global Market Place. Projektet producerer viden om børns brug af forskellige former for artefakter som f.eks. legetøj og medier, der inddrages i deres legende aktiviteter. Det empiriske materiale bygger på et længerevarende feltstudie i et fritidshjem og på en skole i København.
Yderligere oplysninger: Camilla Balslev Nielsen


