Fakta om leg og udendørsliv

Leg og udendørsliv hører som sådan ikke ind under en statslig institution, men bliver blandt andet varetaget af miljøministeriet, sundhedsministeriet og undervisningsministeriet.

Nedenfor ses en række beskrivelser af større institutioner. som har leg og/eller udendørsliv som et fokusområde.

Skov- og Naturstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Styrelsens hovedfokus er at sikre naturoplevelser til danskerne, skabe og genoprette mere natur og at varetage den konkrete forvaltning af Danmarks vilde dyr og planter. Spredt over hele landet har Skov- og Naturstyrelsen lavet naturlegepladser, som kan benyttes af alle. Desuden har de udarbejdet et idékatalog til leg og aktiviteter og står for initiativet Skoven i skolen.

Friluftsrådet

Friluftsrådet er en selvstændig ikke-statslig paraply-organisation med 93 medlemsorganisationer. Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø.

Børn og unges kendskab til naturen og et sundt og aktivt friluftsliv er for nedadgående. Derfor vil Friluftsrådet fortsat arbejde for at udbrede glæden ved udeliv og kendskabet til naturen blandt disse grupper. Det sker gennem allerede kendte programmer som Grønne spirer, Grønt flag – Grøn skole osv.

IPA- International Play Association

IPA er en verdensomspændende organisation, der har til formål at beskytte, sikre og arbejde for at fremme barnets ret til leg. IPA blev grundlagt i Danmark i 1961 og har siden fået afdelinger over hele verden. Den danske afdeling af IPA har nu fået sin egen hjemmeside. Hvert 3. år afholder IPA en stor konference med deltagere fra hele verden. Den danske afdeling af IPA arbejder på at få konferencen til Danmark i 2011.

Links

Naturlegepladser

Naturstyrelsen har et oversigtskort over naturlegepladser i hele Danmark. Her kan du finde adresser og beskrivelser af naturlegepladser i dit lokalområde.

Find naturlegepladser

Sidst opdateret 25. oktober 2012