Målgruppe
Alle børn under 12 år i Køge kommune
Projektbeskrivelse
Inden for temaerne kulturarv og kultur- og naturhistorie blev der gennemført en række aktiviteter i to boligsociale kvarterer i Køge. Man ville øge børnenes kendskab til det bymiljø og kulturlandskab, der omgiver dem, og den kulturhistorie og kulturelle arv, som de er en del af.
Eksempler på kulturelle aktiviteter kunne være:
- Animationsprojekt: Børn laver tegnefilm om deres kvarters historie
- GPS-jagt for familien: På opdagelse i kvarterets historie
- Banke på-døre: Før, nu og i fremtiden (billedprojekt)
- Gamle lege for børn
- Far/søn tur: Vandretur med primitiv overnatning, bålmad og meget mere,
- Påskearrangementer med filtning, pynt og maling af æg
- Teater
Der blev også dannet to beboergrupper, som på sigt skal tage sig af opgaver som idéudvikling, kontakt til relevante personer og evalueringer af aktiviteterne.
Kulturelt kvarter tilrettelægger sine aktiviteter for et kvartal ad gangen, sådan at der er plads til at evaluere og lave ændringer undervejs.

- Kulturelt Kvarter i Køge.
Formål
Projektet skulle være med til at sikre, at alle børn deltager i kulturlivet i Køge, så social og etnisk integration fremmes.
Mange udsatte børn og unge savner en oplevelse af at høre til et sted. De mangler kendskab til traditioner, lokalhistorie og den kultur, de lever i. Derfor oplever de sig som marginaliserede. Forsøget fokuserede på kulturarv og kultur- og naturhistorie som temaer, der skulle bidrage til, at børnene i højere grad oplever sig som integrerede.
Køge Kommune ønskede at skabe rammer for relevante kulturelle aktiviteter, at opnå tilstrækkelig viden om den udvalgte målgruppe i et kultur- og fritidsperspektiv, at indgå i samarbejder og netværk med målgruppen, samt at udvikle nye formidlingsformer.
Hvad fremmer?
- Tæt og personlig kontakt og kendskab og massiv tilstedeværelse er en forudsætning for at skabe kontakt til familier med anden etnisk baggrund.
- At tage fat i de (formaliserede) grupperinger, der findes i forvejen (fx Forældreråd, Skoleråd, fritidsinstitutioner) og ”låne” deres legitimitet. Samarbejdet med biblioteket, kommunens integrationsafdeling og integrationsråd, boligbestyrelserne mv. har givet brugbar viden og netværksrelationer til videregivning af information til målgruppen.
- At tage udgangspunkt i etnisk kulturarv som ”isbryder” og putte historien ind i andre rammer og former, fx igennem tekniske virkemidler.
Hvad hæmmer?
- Adgangen til målgruppen kan være vanskelig. Svært at gå åbent ud og tage direkte kontakt til målgruppen og ikke kun den del af familierne, der sidder med i råd og bestyrelser.
- Institutionernes engagement, idet deres ”almindelige” aktiviteter skal prioriteres sideløbende.
- Organisatorisk en udfordring for projektgruppen.
Læs den fulde projektbeskrivelse













Ingen kommentarer
Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)