Nørrebrobilleder

Fire skoleklasser fra Nørrebro har gennemfotograferet deres kvarter og nære omgivelser i et urbant kunstprojekt, der skal vise nye billeder af Nørrebro. Nedenfor kan du læse mere om Copenhagen X's fotoprojekt.


Målgruppe

Fire skoleklasser fra Hillerødgades Skole og Klostervængets Skole.

Projektbeskrivelse 

De fire skoleklasser fra Hillerødgades Skole og Klostervængets Skole tog mere end 1.000 billeder af det Nørrebro, hvor de lever og har deres hverdag. Billederne blev til collager og som et punktum for projektet skabte billedkunstneren Carina Traberg fire professionelle værker.

Farver og bakker på Nørrebro

De fire værker har forvandlet det velkendte Nørrebro til bakkefyldte farverige landskaber, der alt efter temperament kan minde om en Italiensk bjerglandsby, en brasiliansk favela eller en god bæredygtig bydel med stor tæthed og et mangfoldigt liv.

En by uden mennesker

Et gennemgående træk ved de collager, vi har set, er et totalt fravær af mennesker på billederne. Om det er Carina Trabergs kunstneriske linje eller børnenes syn på byen, der trænger igennem vides ikke, men det giver absolut et andet indtryk af byen end vi normalt ser. 

Formål

Det urbane kunstprojekt, som kunstnergruppen Klondike står bag, har givet børnene en god mulighed for at være stolte af deres bydel og vise steder frem, som betyder noget for dem. Samtidigt har det også være målet at åbne børnenes øjne for byens muligheder og i det hele taget stoppe op og betragte velkendte steder på en ny måde.

Ingen kommentarer

Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)

*  

*  

*  

 

 

 
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
*  

 
Få en e-mail, når der kommer nye kommentarer til denne side
*

Byrum

Gå til kalenderarrangementet:

Foto: Henning Hjorth

Arkitektur og design

Se alle projekter

Sidst opdateret  7. februar 2012