Børn og unge i kulturregion Midt- og Vestsjælland

Kulturaftalerne indgås for at understøtte det lokale og regionale kulturpolitiske engagement. Nedenfor kan du læse om de projekter i Midt- og Vestsjællands kulturaftale, der henvender sig til børn og unge.

Fokusområder

Aftalen har især fokus på:

  • Talentudvikling
  • Børne- og ungekultur
  • Identitet og kulturarv
  • International kunst- og kulturudveksling
Projekter

To ud af tre nye projekter i kulturaftalen med Kulturregion Midt- og Vestsjælland henvender sig direkte til børn og unge.

Swop – den første internationale dansefestival for børn

Med projektet Swop stiler Kulturregionen efter at konsolidere den stigende interesse for børnedans, ikke kun herhjemme, men også på europæisk plan. SWOP er en biennale, der kommer dansen børn og unge til gode fra hele kulturregionen. Formålet er bl.a. at vise børn, unge og voksne i kulturregionen, hvilket fantastisk potentiale børnedansen har og at højne børnedansens anseelse ved at give den et særligt fokus.

KUNSTREJSEN – på sporet af kunsten

Formålet med projektet er, at børn i Midt og Vestsjælland - inden de går ud af folkeskolen - har fået et indblik i kunstens verden gennem møde med den professionelle kunst, Kunstnere og museumsbesøg. Programmets forløb er tilrettelagt som en tretrinsraket, der affyres på hvert klassetrin med forskellige fokus på kunstrejsen afhængigt af, hvilket klassetrin eleverne befinder sig på, hvilket museum klassen skal besøge, og hvilken kunstner der er knyttet til programmet:

TRIN 1: kunstforståelse (på skolen, læreren)

TRIN 2: kunstoplevelse (på museet, museumsunderviser)

TRIN3: kunstudøvelse (på museet, kunstnere og museumsundervisere)

Kulturaftalen

I Kulturregion Midt- og Vestsjælland indgår følgende kommuner:

Holbæk
Kalundborg
Lejre
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Sorø

Aftaleperiode:

1. januar 2007 til 31. december 2010.

Kontaktperson:

Kulturchef Hardy Granhøj
Tlf. 59 66 64 09
hagjo@remove-this.odsherred.dk

Links:

Se kulturaftalen på Kulturministeriets hjemmeside

Kulturregion Midt- og Vestsjælland

Sidst opdateret  7. februar 2012