DM i Tegning 2012

20.02.2012

Danmarksmesterskaberne i Tegning afholdes for femte år i træk lørdag den 21. april 2012 på Horsens Kunstmuseum og udvider med mere fokus på arkitektur og med internationale deltagere.

Landets dygtigste tegnere i alderen 9-17 år kan i disse dage kvalificere sig til at deltage i DM i Tegning 2012.

Der kåres i alt 10 mestre, og blandt disciplinerne er Klassisk tegning, Speed manga, Arkitektur og Tegn som du vil.

De hjemmeopgaver, som de unge skal tegne og sende ind for at få chancen for at blive udtaget til live-konkurrencerne, er netop blevet offentliggjort på hjemmesiden www.tegnefestival.dk og skal indleveres senest den 12. marts 2012.

Som noget nyt afholdes også et Europamesterskab i tegning samme dag.

Ingen kommentarer

Lukket for yderligere kommentarer