"Hav tillid til de unge"
Dialogkonference om kunst og kultur for, med og af unge
Som en optakt til det kommende modelforsøg om ungekultur afholdte Børnekulturens Netværk en dialogkonference om kunst og kultur for, med og af unge i Turbinehallen i Århus den 22. november 2010.
Formålet med konferencen var at forberede kommuner og kulturregioner på det kommende modelforsøg og ikke mindst at få viden om kommuner og kulturregioners behov, muligheder og barrierer. Tilbagemeldingerne har Børnekulturens Netværk brugt til at kvalificere modelforsøgets rammer.
Læs mere om modelforsøget om ungekultur
Inspirationsoplæg
Dagens program bestod bl.a. af inspirationsoplæg – primært af unge – som handlede om, at man ved at inddrage unge i planlægningen af kunst- og kulturtilbud, kan gøre tilbuddene mere vedkommende for unge.
Ungepanel
”Lyt til de unge, de vil noget andet end jer”
Salens godt 170 tilhørere havde også mulighed for at stille spørgsmål til et ungepanel og få gode idéer til, hvordan man når ud til flere forskellige grupper af unge med kulturtilbud.
Flere unge nævnte, at de voksne, som arbejder med kulturtilbud i kommunerne, skal turde at overlade mere af ansvaret for planlægningen til de unge.
Et andet budskab var, at de unge er bedre end voksne til at nå ud til unge og engagere dem til at deltage i aktiviteterne. Bl.a. fordi unge ved, hvad de unge vil have. Men også fordi de unge bruger eget netværk til at lave PR for kulturaktiviteterne.
Workshop
Et workshopforløb med forslag til det kommende modelforsøg rundede konferencen af. Deltagernes indspark skal være med til at sætte rammen for modelforsøgets indhold.


