Ung & KreAktiv

Med Ung & KreAktiv vil Guldborgsund Kommune udvikle brugerinddragende metoder og frivilligstrategier og dermed skabe veje til bedre kulturtilbud i bedre rammer for, med og af unge.

Bevilling fra Børnekulturens Netværk

Ung & KreAktiv fra Guldborgsund er bevilliget 300.000 kr. til at sætte fokus på udviklingen af brugerinddragende metoder og strategier i en forskningstilknyttet proces. Projektet er forankret i det lokale ungdomskulturhus og indebærer bl.a. etablering af en unge-projektgruppe og en ungepulje.

Om Projektet Ung & KreAktiv

Konkret indeholder projektet fire elementer:

  • Udvikling af projekthal i samarbejde med unge: Kulturfabrikken har eksisteret i 12 år og står foran en gennemgribende udviklingsproces. Udviklingsprocessen foregår i samarbejde med unge, både den fysiske nyindretning og nyudvikling af aktiviteter.

  • Etablering af GUR: GUR er en projektgruppe for, af og med unge, som skal udvikle projekter og aktiviteter for unge i Culthus-regi. Culthus er GURs arbejdsplatform, hvor de kan invitere andre unge med ind for at udvikle projekter og events med hjælp og vejledning fra Culthus’ medarbejderteam til projektformulering, fundraising, presse og afvikling. GUR får en professionel GUR-kaptajn og bliver en del af Culthus' tilbud, hvor unge kan prøve kræfter med events og projekter sammen med andre unge.

  • Oprettelse af ungeaktivitetspulje: En pulje til unges projekter for, med og af unge med nem og fleksibel sagsbehandling. Unge inddrages i processen med at opstille kriterier for puljen og med at bevilge tilskud. Formålet er at afprøve og fremme metoder til brugerinddragelse og brugerstyring, hvor unge har medbestemmelse. Puljen kombineres med et kompetenceløftforløb i projektudvikling, fundraising og projektledelse.

  • Udvikling af frivilligkompetencer og metoder for brugerinddragelse: En "værktøjskasse" af brugerinddragende metoder.

Målet med Ung & KreAktiv

Culthus ønsker med Ung & KreAktiv at udvikle brugerinddragende metoder og frivilligstrategier i en forskningstilknyttet proces, hvor evidens, erfaring og evaluering i samspil viser nye veje til bedre kulturtilbud i bedre rammer for, med og af unge.

Culthus' præsentation af Ung & KreAktiv

I slutningen af september 2011 blev der afholdt et intromøde for modelforsøget om ungekultur, hvor kulturkonsulent Katrine Mazanti fra Culthus præsenterede projektet Ung & KreAktiv. 

Ingen kommentarer

Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)

*  

*  

*  

 

 

 
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
*  

 
Få en e-mail, når der kommer nye kommentarer til denne side
*

Projektet er en del af Børnekulturens Netværks modelforsøg om ungekultur.

Læs mere om modelforsøget

Kontakt

Bo Otterstrøm
Culthus
bo@remove-this.arttrain.dk

Besøg på Kulturfabrikken

På netværksmødet for modelforsøget den 15. nov. 2012 besøgte deltagerne Kulturfabrikken i Nykøbing F. Det blev bl.a. diskuteret, hvad man kan gøre for at tiltrække flere unge brugere.

Læs om besøget på Kulturfabrikken

Sidst opdateret 26. november 2012