KulturSkaberne

Med KulturSkaberne får de unge mulighed for at være medskabere af og få ejerskab af den kulturproduktion, der foregår i netop deres lokalområde.

Bevilling fra Børnekulturens Netværk

KulturSkaberne fra 2200Kultur er bevilliget 203.650 kr. til at skabe nye veje for fremtidige samarbejder ung og ung imellem og i mødet mellem unge og det offentlige. Projektet understøtter unges egne lokale initiativer.

Om projektet KulturSkaberne  

KulturSkaberne er et borgerdrevet, kulturelt værksted søsat og forankret i 2200Kultur, hvor unge har mulighed for at få vejledning og støtte til planlægning og afholdelse af arrangementer på Nørrebro.

Arrangementerne kan være enkeltstående events som f.eks. en kunst- eller fotoudstilling, en koncert, en fest, et dansearrangement, et sportsarrangement etc. Man har også mulighed for at lave tilbagevendende arrangementer som f.eks. yogaundervisning eller en festival. Hvad arrangementerne kan og skal indeholde, er kun begrænset af økonomi, og forudsætter, at de er ikke-kommercielle, og at de ellers holder sig inden for lovens regler.

målet med KulturSkaberne

Formålet med projektet er at give unge mulighed for at involvere sig og få ejerskab og indflydelse på den kulturproduktion, der foregår i netop deres lokalområde.

Målsætningerne for projektet er desuden:

  • At lave kultur, der passer til de unges behov og ønsker
  • At skabe sammenhold og positiv stemning blandt unge på Ydre Nørrebro
  • At give de unge projektværktøjer, de kan bruge fremover
  • At skabe nye rammer for samspil mellem offentlige institutioner, virksomheder, uddannelser og borgere
  • At være bindeled mellem de unge og 2200Kulturs institutioner.

2200Kulturs præsentation af KulturSkaberne

I slutningen af september 2011 blev der afholdt et intromøde for modelforsøget om ungekultur, hvor Kulturkoordinator Niels Ladefoged fra 2200Kultur præsenterede projektet KulturSkaberne. 

Ingen kommentarer

Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)

*  

*  

*  

 

 

 
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
*  

 
Få en e-mail, når der kommer nye kommentarer til denne side
*

Kontakt

For yderligere information om projektet kontakt:

Kulturkoordinator Niels Ladefoged

nielsl@remove-this.kff.kk.dk

Projektet er en del af Børnekulturens Netværks modelforsøg om ungekultur.

Læs mere om modelforsøget

Sidst opdateret 28. marts 2012