IRL-metoden
Med IRL-metoden vil ZeBU Teater udvikle teknikker og metoder til at skabe brugerinddragende, interaktive dramatiske universer.
Bevilling fra Børnekulturens Netværk
IRL-metoden fra ZeBU Teater og samarbejdspartnere er bevilliget 150.000 kr. til at udvikle erfaringer, teknikker og metoder til at producere dramatiske universer. Disse skal rumme brugerinddragelse og interaktion gennem forskellige kunstneriske udtryk (dramatisk, musisk, litterær og visuel kunst) på forskellige platforme, som efter modelforsøgets afslutning kan bruges af teatre og andre kulturproducenter.
Læs ZeBUs projektbeskrivelse (pdf)
Læs Børnekulturens Netværks begrundelse for at udvælge IRL-metoden (pdf)
Om Projektet IRL-metoden
Selve modelforsøget består af to serier af workshops, der løber gennem hele
perioden, hvor profesionelle og unge bidrager til udviklingen af en ny metode til
at skabe dramatiske universer, der er interaktive og åbne for netværksdannelse.
Workshop-serierne fungerer også som mødested for kulturelle projekter for/med unge, som løbende vil blive koblet på det dramatiske univers undervejs. Forsøget skal både frembringe et fungerende dramatisk univers samt en manual for udvikling af dramatiske universer.
IRL-metoden
IRL-metoden (IRL – In Real Life) er baseret på både videnskabelig indsigt i, hvordan komplekse systemer fungerer, på elementære skuespilteknikker og en gentænkning af klassiske dramaturgiske principper. Den grundlæggende tanke er, at man ikke kan forudsige eller kontrollere fremtiden, men kun agere i øjeblikket med en klar intention og en bevidsthed om de mønstre, som til alle tider har formet menneskers liv. Det gælder for både kulturudøvere, borgere og privatpersoner.
Dette grundlag er omsat i en arbejdsmetode som er procesorienteret, inkluderende og ikke-hierarkisk – en live-forestillingsform, som anerkender skuespillerens autonomi, publikums levende tilstedeværelse og det uventedes allerstedsnærvær.
Målet med IRL-metoden
Projektet er et forsøg på at skifte fra hierarkisk, en-vejs kommunikerende dramatik til et inkluderende, interaktivt dramatisk univers, hvor brugere kan bidrage eller deltage på mange niveauer og forskellige platforme. En ny arbejdsform for dramatik, der forsøger at leve op til idealerne om det legende menneske og den demokratiske borger.
Formålet er at udvikle erfaringer, teknikker og metoder til at producere dramatiske universer, der kan rumme brugerinddragelse og interaktion gennem forskellige kunstneriske udtryk (dramatisk, musisk, litterær og visuel kunst) på forskellige platforme, og som efter modelforsøgets afslutning kan tages i brug af teatre ogandre kulturproducenter.
Læs mere om med IRL-metoden hos ZeBU
ZeBUs præsentation af IRL-metoden
I slutningen af september 2011 blev der afholdt et intromøde for modelforsøget, hvor teaterformidler Sine Sværdborg fra ZeBU Teater præsenterede projektet IRL-metoden.















Ingen kommentarer
Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)