Hygge Factory

Hygge Factory organiserer tre projekter, der giver unge mulighed for på et professionelt niveau at eksperimentere med forskellige kunstformer i en kreativ, produktorienteret proces.

Bevilling fra Børnekulturens Netværk

Hygge Factory er bevilliget 400.000 kr. til i samarbejde med Københavns Kommunes Ungdomsskole at udfordre unges kreative potentialer igennem proces og produktorienterede projekter. Hygge Factory tager unge seriøst som aktive kulturskabere ved at skabe rammer og formidle værktøjer, så unge kan eksperimentere med forskellige kunstformer på et professionelt niveau.

Om Hygge Factorys tre projekter

I løbet af modelforsøgets treårige periode organiserer Hygge Factory tre projekter, der giver unge mulighed for at eksperimentere med:

  1. Litteratur og radio
  2. Musik og film
  3. Arkitektur og design.

Formålet er at afprøve 826-modellen, som er en projektbaseret læringsmodel, der går ud på at unge arbejder én-til-én med frivillige i en kreativ, produktorienteret proces.

Projekt 1: Ordskælv! 2012

I projektet Ordskælv! 2012 har unge mellem 13 og 20 år eksperimenteret med litteratur. 

Projektet blev afsluttet med udgivelsen af kunstbogen "Det ser sort ud – men det er det ikke!" den 20. marts 2011.

I projektet blev de unge udfordret til at eksperimentere med ord og fortælle deres personlige historie om det at miste.

De unge fik masser af hjælp undervejs og behøvede ikke at have skrevet før. Desuden kom de til at arbejde tæt sammen med frivillige voksne, der hjalp dem i hele processen: fra idé til udgivelse.

De fik inspiration fra professionelle forfattere, der lærte dem at arbejde med deres essay. De enkelte essays blev illustreret af kunstnere som Michael Kvium, Bjørn Nørgaard og HuskMitNavn.

Resultatet af den eksperimenterende proces er samlet, trykt og udgivet i en kunstbog, der udkom den 20. marts 2012.

Udgivelsen af kunstbogen "Det ser sort ud – men det er det ikke!" blev markeret med en stor offentlig udgivelsesevent, hvor man kunne høre de unge læse brudstykker fra bogen, købe bøger og postkort med kunstværker og citater og høre musik og poetry slams.

Ordskælv! på film
Hygge Factory har indgået et samarbejde med 12 biblioteker i norden om at lave en kampagne for at formidle projektet Ordskælv! og bogen "Det ser sort ud – men det er det ikke!". I ugen op til udgivelsen af Det ser sort ud - men det er det ikke! har 125 unge fra København og Frederiksberg lavet Ordskælv! på film sammen med Hygge Factory og Lommefilm på Frederiksberg- og Københavns Hovedbibliotek. De har arbejdet journalistisk i teams med film-frivillige og interviewet kunstnere, forskere og partnere i Ordskælv!, lavet flash mobs, guerilla markedsføring og bogtrailere. Du kan se en af filmene her:

Turné
Både bogen og filmene bliver en del af en Ordskælv!-installation, der rejser på turné mellem 12 biblioteker i Danmark og på Færøerne de næste 12 måneder.

Hygge Factorys præsentation af Ordskælv!

I slutningen af september 2011 blev der afholdt et intromøde for modelforsøget om ungekultur, hvor kulturproducent Luise Jørgensen præsenterede projektet Ordskælv!.

Ingen kommentarer

Indsæt kommentar på siden (Felter med * skal udfyldes)

*  

*  

*  

 

 

 
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
*  

 
Få en e-mail, når der kommer nye kommentarer til denne side
*

Kontakt

For mere info om projektet kontakt:

Karen Siercke og Luise Jørgensen

hej@remove-this.hyggefactory.org

Projektet er en del af Børnekulturens Netværks modelforsøg om ungekultur.

Læs mere om modelforsøget

Sidst opdateret 29. marts 2012