Foredragene er primært hentet fra websitet ted.com, der har samlet en lang række taler (TED Talks), som indeholder idéer, der er værd at sprede.
Læs mere om TED Talks og find foredrag på ted.com
Adora Svitak: Hvad voksne kan lære af børn
I dette foredrag har vidunderbarnet Adora Svitak fokus på, hvorfor Verden har brug for, at flere voksne tænker som børn. Dvs. at flere voksne får dristige ideer, er kreative og optimistiske. Hun mener bl.a., at voksne bør indse, at de kan lære lige så meget af børn som omvendt. Se og hør foredraget nedenfor, som er på engelsk.
Sir Ken Robinson: Giv plads til læring
Kreativitetsekspert Sir Ken Robinson udfordrer generelt undervisningens vilkår i skolerne. Her advokerer han for at ændre uddannelsessystemet og i stedet skabe nogle rammer, der ifølge ham er med til at anspore børns talenter frem for at hæmme dem. Foredraget er på engelsk.
Sir Ken Robinson: Forandring af uddannelsessystemet
I denne animerede video giver Sir Ken Robinson en forklaring på, hvorfor undervisning forhindrer elever i at tænke kreativt. Videoen stammer fra RSA (Royal Society for the encouragement of Arts, Manufactures and Commerce). Læs mere på http://www.thersa.org/
Dave Eggers: Der var en gang en skole
Det er Dave Eggers personlige ønske, at flere skal involvere sig i den lokale skole og være med til at tilføre undervisningen kreativitet og personlighed. Han har bl.a. oprettet websitet www.onceuponaschool.org til formålet. Dave Eggers er forfatter og stifter af non-profit-organisationen 826 Valencia. Foredraget er på engelsk.
Gever Tulley: Fem ting, som det er værd at lade sine børn gøre
Gever Tulley er stifter af The Tinkering School, som er en skole, hvor børn tildeles mere ansvar end normalt og fx får lov til at skabe og bygge nye ting ved hjælp af værktøj, som børn normalt afholdes fra at bruge. Han nævner i dette foredrag fem ting, som man skal lade sine børn gøre - og hæfter sig ved, at en smule fare er godt for både børn og voksne. Foredraget er på engelsk.
br />
Andre videoer om børne- og ungekultur
Børnekulturens Netværk har samlet en række inspirerende videoer om børne- og ungekultur – både for, med og af børn og unge.

