Sport

Tema: Børnekultur og integration.

GAM3

GAM3 er en international organisation med en afdeling i Danmark. Her fungerer det som et åbent træningstilbud med Streetbasketball og Street Dance. Visionen er at gøre sportslige og kulturelle aktiviteter tilgængelige for alle unge for at forebygge konflikt og marginalisering.

Foto fra GAM3's hjemmeside
GAM3 Finals 2009

Get2sport

Get2sport skal få flere nydanske børn og unge, som bor i de såkaldte ghettoer, ind i de lokale idrætsforeninger. Projekt Get2sport består af 12 mindre projekter i nogle af landets mest udsatte områder.

Der er generelt meget få idrætsforeninger i de områder, hvor der bor flest nydanskere. Der mangler egnede trænere, og ressourcerne er færre end de fleste andre steder. Der er desuden mange kulturelle forskelle i opfattelsen af, hvad idrætten kan bidrage med, og hvilken rolle man skal spille som forældre i forhold til børnenes fritidsaktiviteter.

Med Get2sport giver Danmarks Idrætsforening økonomisk støtte og rådgivning til de idrætsforeninger, som tager del i at integrere nydanskere i det lokale samfund gennem idrætten.

Sidst opdateret  7. februar 2012