Billedskoler i Danmark med pensler og pixels
En landsdækkende kampagne er skudt i gang for at skaffe billedskolerne statsstøtte. Danmark satser på kreativitet, innovation og viden. Det kræver, at børn og unge får stimuleret og udviklet deres visuelle kompetencer, deres lyst til at eksperimentere og til at udfordre sig selv.
Budskabet bag denne publikation er at få sat billedskolerne på finansloven og dermed sidestille den visuelle dannelse med den musikalske.
Børn/Unge og Billedkunst
Konsulentfirmaet Pluss Leadership har på foranledning af Børnekulturens Netværk og Statens Kunstråd udarbejdet en kortlægning af tilbud og muligheder for børn/unge på billedkunstområdet. Kortlægningen munder ud i en række anbefalinger for den fremtidige faglige og pædagogiske indsats på området.
Helt overordnet peger undersøgelsen på, at det er vigtigt at sætte fokus på feltet Børn/unge og billedkunst.
Området er underbelyst og rammebetingelserne ringere end for de øvrige kunstarter under Statens Kunstråd.
Det gælder i forhold til lovgivning, permanent statslig og kommunal finansiering og institutionel forankring.
I folkeskole og gymnasium er faget billedkunst oppe imod hård konkurrence fra andre fag, og undervisernes faglige kompetencer er generelt set vigende.
Læs mere om kortlægningen, der er udført i perioden august til november 2011.
Hent kortlægningen om billedkunst, børn og ugne og se anbefalingerne (pdf)
Billedskoler
Børn, Kunst og Billeder har fået lavet en lille animationsfilm, der med børns billeder sætter fokus på billedskoler i Danmark.

