Musikskoler og MGK

Nedenfor kan du læse om musikskoler og musikalske grundkurser (MGK) og se en oversigt over offentlige og private musikskoler i hele landet.

Musikskoler

Musikskolerne er omfattet af Musikloven, men er i øvrigt overvejende kommunale institutioner. Det statslige tilskud går til dækning af skolernes udgifter til lærerlønninger. Tilskuddet kan højst udgøre 25 % af udgifterne.

Alle kommuner skal tilbyde musikundervisning i en kommunal eller selvejende musikskole. Eleverne betaler for at gå på musikskolerne, men elevbetalingen må højst udgøre 1/3 af skolens bruttoudgifter. Kommunerne dækker den øvrige udgift.

Offentlige musikskoler 

MGK - Musikalsk Grundkursus

MGK er et treårigt overbygninskursus til musikskolerne. Fra 2007 har MGK været fuldt finansieret af staten på 17 større musikskoler fordelt over hele landet.

MGK har til formål at uddanne musikudøvere, der kan stimulere det lokale musikmiljø og forberede eleverne på en videregående musikuddannelse på konservatoriet. MGK kan søges af 14-25-årige.

Sidst opdateret 11. februar 2013