Musikbørnehaver
Asnæs
I Børnehaven Spilop'en mener man, at sang, musik og bevægelse er vigtig for barnets udvikling, så hver dag synger og bevæger alle børn sig til musik og rytme.
Kolding
Kolding Kommune har oprettet en musikbørnehave, som ligger i forbindelse med den kommunale musikskole. Børnene får hver dag undervisning på musikskolen.
Børnehaven lægger særlig vægt på lyd, bevægelse, stemning, farver, instrumenter og sang for at stimulere børnenes musikalske evner.
Aalborg
Den Musikalske Børnehave i Aalborg lægger vægt på, at børnene får plads til aktivt at eksperimentere med de musiske udtryk gennem en fantasifuld hverdag.
Børnehavekoncerter i LMS-regi
LMS startede i 1997 et pilotprojekt med børnehavekoncerter i udvalgte børnehaver. Projektet blev en en stor succes, og LMS har siden udviklet et meget velfungerende koncept, der har kørt i en række børnehaver landet over.
LMS' projekt med koncertforløb i børnehaver placerer sig ind i et nyt landskab, hvor der er en tro på, at man kan begynde at åbne for musikalske indtryk og udtryk allerede før skolealderen.
Der har ikke været børnehavekoncerter i 2009, men LMS planlægger at have et tilbud klar til kommunerne i begyndelsen af 2010.
Læs mere om konceptet for børnehavekoncerter hos LMS
Foreningen Musik Før Ni
Musikfaglig forening for alle, som er interesserede i musikundervisning og inspirerende musikalsk samvær med børn mellem 0 og 9 år.
Foreningen har som mål at arbejde for større bevidsthed om, hvor vigtigt det tidlige møde med musik er for børns udvikling.

