Fakta om børn og biblioteker

Her finder du faktaoplysninger om børn, litteratur og biblioteker.

Folkebibliotekerne har siden 1931 været forpligtet til at have en afdeling for børn. Folkebibliotekerne er også forpligtet til at drive opsøgende virksomhed over for de børn, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket.

I forbindelse med revisionen af biblioteksloven i 2000 blev det besluttet, at folkebibliotekerne ud over bøger og andet trykt materiale også skal stille andre typer af medier til rådighed, herunder internet og multimedier. 

Folkebibliotekerne drives af kommunerne.

MYNDIGHEDER OG LOVGIVNING

Styrelsen for Bibliotek og Medier

Styrelsen for Bibliotek og Medier er statens centrale organ på biblioteksområdet, og regeringens rådgiver i alle spørgsmål, der vedrører folke- og forskningsbiblioteker.

Børn og unge er et af styrelsens prioriterede områder. Styrelsen for Bibliotek og Medier har især fokus på børns sprog og lyst til at læse og på udvikling af børnebiblioteker.

Folkebibliotekernes og centralbibliotekernes virke er fastsat i Biblioteksloven.

Statens Kunstråd

Kunststyrelsens Litteraturcenter

Kunststyrelsen er sekretariat for Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Kunststyrelsens Litteraturcenter er således sekretariat for Statens Kunstråds Litteraturudvalg og Kunstfondens litterære tremandsudvalg. Litteraturcentret varetager derudover en række opgaver med administration af litterære institutioner, priser m.m.

Statens Kunstråds Litteraturudvalg

Statens Kunstråds Litteraturudvalgs formål er at fremme udvikling af litteraturen i Danmark og dansk litteratur i udlandet. Statens Kunstråds Litteraturudvalg yder støtte til kunstneriske formål, herunder til formål, der fremgår af litteraturloven.

Statens Kunstfonds Litteraturudvalg
Statens Kunstfond har til formål at fremme dansk, skabende kunst. Statens Kunstfonds Litteraturudvalgs midler anvendes til bl.a. treårige stipendier, arbejds- og rejselegater. Udvalget kan også præmiere kunstneriske værker.

kunst.dk/litteratur kan du finde oplysninger om tilskud og projekter under Statens Kunstfonds Litteraturudvalg, Kunstrådets Litteraturudvalg og Litteraturcentret i Kunststyrelsen. Siderne vedligeholdes af Kunststyrelsens Litteraturcenter.

FORENINGER OG ORGANISATIONER

Links

Kulturministeriets faktasider

Se siden om biblioteker

Se siden om litteratur

Oversigter

Forfatterskoler

Liste over forfatterskoler for børn i hele landet.

Forfattere, illustratorer, fortællere

Find en forfatter, illustrator eller fortæller, som henvender sig til børn.

Børnebogsforlag

Liste over forlag, der udgiver bøger for børn.

Sidst opdateret  7. februar 2012